Kalejdoskop fra professor Smiths etablissement, København, 1924

Kalejdoskop fra Professor Smiths Etablissement. 1824.
Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Danmarks Tekniske Museum.

Kalejdoskopet blev opfundet i England i 1817. Dette pragtkalejdoskop blev bestilt af kammerherre Oppen som en gave til kongen af Ashanti, det nuværende Ghana. Imidlertid nåede det aldrig frem, da skibet led havari undervejs, og kalejdoskopet kom tilbage til Danmark. Det er et af flere af instrumentmageren og lægen Jeppe Smith (1759 – 1821) der udviklede og fremstillede både fysiske, matematiske og optiske instrumenter i sit etablissement, der havde en førende stilling i Danmark. Således leverede han instrumenter både til marinen og den optiske telegraf.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Kalejdoskopet er på grund af sin udførelse og historie enestående. Jeppe Smith og hans etablissement har haft stor betydning for fremstilling og udbredelse af videnskabelige instrumenter i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.