Gobelinvævet Bordtæppe, Holland. 17.årh.’s midte

Hollandsk gobelinvævet bordtæppe fra det 17 århundredes midte. 190 * 305 cm. Udførselsforbud i 1999, erhvervet i 2002.

Bordtæppet er en hollandsk specialitet, vævet i Delft eller Gouda omkring midten af det 17. århundrede. Tæppet skildre en fremstilling af Kristus omgivet af apostle med border med frugt, fugle og bladværk.

Kulturværdiudvalget nedlagde i 1999 forbud mod udførsel af bordtæppet men først i 2002 blev det muligt at overtage bordtæppet. Den nye ejer og Kulturværdiudvalget blev her enige om en overtagelsespris for bordtæppet.

Bordtæppet blev overdraget til Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot hvor tæppet er at se.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.