C.W. Eckersberg “Prospekt af egnen ved Liselund på Møen”

Maleri af C.W. Eckersberg: “Prospekt af egnen ved Liselund på Møen” 1809.
Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Maleriet indgik oprindeligt i en serie på 12 prospekter fra Møn, som Eckersberg (1783 – 1853) udførte på bestilling af kammerherre Christopher von Bülow. Det har siden været nedarvet i familien indtil det kom på auktion. Malerierne fra Møn er vigtige eksempler på den unge Eckersbergs mere romantiske landskabskunst inden hans afrejse til Paris i 1810. Billedet har en central placering i skildringen af tidens følsomme landskabshave.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er et af de allerførste, hvor Eckersberg for alvor viste sit kunstneriske talent. Af serien af billeder fra Møn, der ikke alle er af lige høj kvalitet, er dette er at de absolut bedste, både hvad angår komposition og udførelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.