Herman Bangs korrekturer til romanerne Stuk og Sommerglæder, hhv. 1887 og 1902.
Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.
Stuk er et hovedværk i Herman Bangs (1857-1912) forfatterskab. Bogen giver et livligt billede af København og er et portræt af en generation. Netop dette af korrektureksemplarerne fremstår for store partiers vedkommende mere som et egenhændigt arbejdsmanuskript til bogen end som en almindelig korrektur. Sammen med korrekturen på Sommerglæder, Bangs morsomste roman, giver den et indblik i forfatterens arbejdsproces.
Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Romanen Stuk er et af den danske litteraturs hovedværker. Der er tale om overordentlige interessante korrekturer, vigtige for udforskningen af Herman Bangs arbejdsmetode.
Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.
ID: ACC-1991-2