Konsol i rokokostil, signeret Mathias Ortmann, midten af 1700-tallet.
Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nationalmuseet.
Mathias Ortmann (ca. 1698-1757) var en af den danske rokokos førende snedkere. Han fik dansk statsborgerskab i 1727 og blev 24 år efter udnævnt til kgl. kunst- og kabinetsnedker. Ortmann havde sin forretning i Gothersgade 41, hvorfra han bl.a. solgte færdiglavede møbler. At have møbler på lager frem for at afvente en bestilling var en forholdsvis ny praksis i tiden. Hvem der i sin tid købte konsollen ved man ikke, men den har i en periode befundet sig på Boller Herregård ved Horsens.
Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: I dag kender man ca. 25 møbler fra Ortmanns værksted. Alligevel er denne konsol den eneste kendte forgyldte og udskårne konsol fra hans hånd.
Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.
ID: ACC-1998-1