Et vikingesværd fra o. 900, fundet i omegnen af Nysted, Lolland, og en økse fra middelalderen.
Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Nationalmuseet.
Danefæ er – ifølge museumsloven – ejerløse genstande fra fortiden fundet i Danmarks jord, af værdifuldt materiale eller af stor kulturhistorisk betydning. De skal afleveres til Nationalmuseet, mens finderen til gengæld får en dusør. Nogle jordfundne våben, som for årtier siden burde være indleveret som danefæ, har imidlertid været gemt væk i privat eje, og det har ikke været muligt at efterspore finderne. For at redde dem fra salg til udlandet, trådte Kulturværdiudvalget til.
Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Jordfundne danske oldsager, som under normale omstændigheder ville være underkastet danefæbestemmelserne, er kulturværdier, som skal bevares i Danmark.
Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.
ID: ACC-1994-1