2017: H.C. Andersens billedbog til Marie Henriques, 1869

Opslag fra H.C. Andersens billedbog til Marie Henriques

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til H.C. Andersen samlingen, Odense Bys Museer.

Om bogen

I 1869 forfattede H.C. Andersen en billedbog, som den lille Marie Henriques – datter af Andersens ven, vekselmægler Martin R. Henriques – skulle have til sin treårs fødselsdag. I billedbogen, som Andersen gav Marie, er hun hovedpersonen selv: Hun får en mægtig rejselyst og foretager en verdensrejse sammen med den noget strikse barnepige Sidse.

Billedbogen har formatet 20 x 17 cm. Den er sammenstykket af en række kollegiehæfter, som er syet sammen og forsynet med for- og bagside i pap. Indbindingen er foretaget af H.C. Andersen selv. Med sine 184 sider er billedbogen en af de mest omfangsrige billedbøger, som H.C. Andersen har lavet. Den forener hans digtekunst med hans billedkunst i et illustreret eventyr, der er viet til ét bestemt barn, nemlig rejseeventyrets hovedperson.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at billedbogen må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

  • billedbogen af den store danske digter og billedkunstner er et helstøbt, selvstændigt og velbevaret værk og udgør en hidtil ukendt sammenhængende fortælling, som kun findes i dette ene eksemplar
  • billedbogen er gennemillustreret med collager og med hele 24 hidtil ukendte papirklip fra H.C. Andersens hånd
  • billedbogen vidner om digterens betydelige og rørende arbejdsindsats for at glæde og underholde et lille barn.

Finansiering

Købet af billedbogen er finansieret af en stor donation fra Augustinus Fonden. Også Slots- og Kulturstyrelsen har bidraget til købet.

Deponering

Billedbogen er efter erhvervelsen deponeret i H.C. Andersen samlingen, Odense Bys Museer.  Museet har efterfølgende udstillet billedbogen og valgt at digitalisere bogen med oversættelser til engelsk og kinesisk, så billedbogen kan ses og studeres af et internationalt publikum. Se billedbogen her.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-1