1988: Martinus Rørbye “Udsigt fra en kunstners vindue”

Maleri af Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue, ca. 1825.

Erhvervet i 1988 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Martinus Rørbye (1803-1848) kendte sit motiv godt, da han gik i gang med at male det. Fra vinduet i sine forældres hus i Amaliegade i København har han kastet blikket ud i verden. Han var da 22 år gammel, og maleriet er den unge kunstners første billede af betydning. Fra hjemmets trygge og velkendte omgivelser er der gennem det åbne vindue udsigt til den dragende, men måske også lidt faretruende verden udenfor. Overfor ses Nyholm med skibe i dok. Vinduet findes stadig, men i dag vil udsynet til havnen dog være spærret af A.P. Møller-Mærsks bygningskompleks.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet besidder alle det danske guldaldermaleris bedste kvaliteter og må betragtes som helt enestående i motivvalget.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1988.

ID: ACC-1988-2

1988: Kobberstikker C.L Lahdes stambøger

To stambøger, som har tilhørt kobberstikkeren C.L. Lahde (1765-1833).

Erhvervet i 1988 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek efter ministerens accept af at lade bøgerne være omfattet af Kulturværdiloven, jf. § 2, stk. 4.

Stambøger er en slags gæstebøger, man på Lahdes tid medbragte på sine rejser. Her kunne betydningsfulde mennesker, man mødte undervejs, skrive en lille hilsen, måske i form af et lille digt, eller som tegninger og fine farvelagte billeder. Flere kendte danske kunstnere har givet deres bidrag til de to bøger, bl.a. Bertel Thorvaldsen, som Lahde lærte at kende, mens de gik på Kunstakademiet i København, og C.W. Eckersberg, der som ganske ung i en periode boede hos og arbejdede for Lahde.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Stambøgerne er af betydelig kunst- og kulturhistorisk værdi, da de bl.a. rummer tegninger af kendte guldalderkunstnere.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1988.

ID: ACC-1988-1

1987: G.F. Hetschs kongelige møblement i nygotisk stil

Møblement i nygotisk stil, tegnet af G.F. Hetsch i 1840’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1989 og overgivet til Kunstindustrimuseet. Ministeren gav tilladelse til at lade loven finde anvendelse på møblementet, jf. § 2, stk. 4.

Møblementet stammer fra Bernstorff Slot, hvortil det blev fremstillet, da slottet skulle nymøbleres i 1844 efter ønske fra Christian 8. og Caroline Amalie. Der findes yderligere to stole i serien, der i dag står på Frederiksborg Slot. Arkitekten Hetsch (1788-1864) indvandrede i 1815 fra Tyskland til Danmark, hvor hans møbler senere blev et præmieeksempel på dansk design. Han mestrede kunsten at indlemme europæiske tendenser i samtiden og formidle dem videre i sit møbeldesign.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Møblementet har været kongeligt inventar og er designet af en af de største danske arkitekter i 1800-tallet. Stilmæssigt findes der i Danmark kun få møblementer af tilsvarende høje håndværksmæssige kvalitet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning 1987, 1988 (supplerende forbud), 1989.

ID: ACC-1989-2

1987: Lygteur af N.E. Ziegenhirt

Billede af lygteuret forfra med sol og måne




Billede af lygteuret bagfra

Kaminur signeret af urmager N.E. Ziegenhirt, udført i 1750’erne.

Erhvervet og overdraget til Nationalmuseet.

Uret er meget avanceret for sin tid og yderst velbevaret. Ud over at vise klokken er det forsynet med en skive, der angiver månefaserne, og et spilleværk, der kan spille seks forskellige melodier. Ziegenhirt var en af Danmarks førende urmagere og blev i 1755 udpeget som urmagerlavets første oldermand – den øverste repræsentant for lavet.

Udvalgets begrundelse for udførselsforbuddet var at urværket er af sjælden høj kvalitet. Der er endvidere lagt vægt på Ziegenhirts betydning for dansk urmagerkunst.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for årene 1987.

ID: ACC-1987-2

1987: Cornelius de Hem: “Stilleben” (Ledreborg 1)

Maleri af Cornelius de Hem (1631-1695): Stilleben.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet af Kulturværdiudvalget i 1987 og overdraget til Ledreborgfonden.

Et af fire malerier, som har tilhørt herregården Ledreborg sydvest for Roskilde. Billederne er del af en omfattende kunstsamling skabt af bygherren, statsminister Johan Ludvig von Holstein (1694-1763) og senere forøget af hans søn. Kun få af billederne fra Ledreborgs malerisamling er ved arvegang udgået fra huset. Resten er i behold og tilhører Ledreborgfonden (oprettet 1978), hvis formål er at fastholde samlingen på Ledreborg for offentligheden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Malerierne har gennem mere end 200 år udgjort en bestanddel af det enestående og helstøbte interiør på Ledreborg. Der er lagt mere vægt på betydningen af at kunne genskabe den oprindelige indbosamling i videst muligt omfang end på kunstkvaliteten af de enkelte værker.

De fire malerier er beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1987, 1988, 1992 og 1997.

ID: ACC-1987-1