2002: To barokrelieffer af Magnus Berg

To barokrelieffer udført af den dansk-norske billedskærer Magnus Berg (1666-1739), ukendt år.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2002. Købet blev finansieret med fondsmidler. Efterfølgende overdrog Udvalget reliefferne til Rosenborg.

Reliefferne, der er udskåret i elfenben og med rammer af sort og forgyldt træ, forestiller apostlene Andreas og Matthias. Reliefferne lader sig føre tilbage til dødsboauktionen efter Magnus Berg i 1739. Magnus Berg var den eneste internationalt kendte elfenbensskærer og solgte bl.a. arbejder til den tysk-romerske kejser og landgreven af Hessen. Bergs ry skyldtes hans evne til med mejsel at bearbejde elfenben, som var elefantens hårde stødtand, til smidig og modellerbar voks. De to relieffer er fine eksempler på Bergs særtræk: den diagonale komposition og spillet på kontrasterne, dels mellem de plastisk skårne og bevægede skikkelser mod tynde baggrunde af næsten grafisk virkning, dels mellem klædedragternes levende folder og baggrundenes ro af stiliseret draperi og løv. Ypperlige er ligeledes de to gammelmands-hoveder, der har paralleller på Bergs relieffer af eremitter.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Reliefferne er samhørende med fire andre apostelrelieffer – Johannes, Judas, Paulus og Peter – der alle er bevaret på Rosenborg. Reliefferne er et uvurderligt klenodie i dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2002.

ID: ACC-2002-2

1999: Nøstentangen vinglas (2)

Ni vinglas fra Nøstentangen glasværk, graveret med motiver af det norske næringsliv af Heinrich Gottlieb Køhler, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 (syv stk.) og 1999 (to stk.) og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Glassene, oprindeligt en gruppe på 24 glas, har tilhørt lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-92), der fra 1751 ledede glasværket på Nøstentangen i Norge. Hans oldebarn forærede glassene som bryllupsgave til baron Wedell-Wedellsborg i 1868. Ved en jagtmiddag mange år senere bar en stuepige de 24 glas ind på en bakke, hun snublede, og de fleste af glassene knustes – kun disse ni glas blev reddet. Siden da blev glassene håndbåret! Gravøren og tegneren af motiverne er den tyske mestergravør H.G. Køhler, der 1746-80 havde sit virke i København, Nøstentangen og Oslo.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Glassene er af høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, og de har en kendt herkomst, der kan føres tilbage til deres fremstillingstidspunkt. Kulturhistorisk er glassene enestående.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1991 og 1999.

ID: ACC-1999-2

1999: Gobelinvævet bordtæppe

Hollandsk gobelinvævet bordtæppe fra det 17. århundredes midte

Udførselsforbud i 1999, erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2002 og overdraget til Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Bordtæppet er en hollandsk specialitet, vævet i Delft eller Gouda omkring midten af det 17. århundrede. Tæppet, der måler 190 x 305 cm, skildrer Kristus omgivet af apostle med border med frugt, fugle og bladværk.

Kulturværdiudvalget nedlagde i 1999 forbud mod udførsel af bordtæppet men først i 2002 blev det muligt at overtage bordtæppet. Den nye ejer og Kulturværdiudvalget blev her enige om en overtagelsespris for bordtæppet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.

ID: ACC-2002-1

1998: Rokokokonsol af Mathias Ortmann

Konsol i rokokostil, signeret Mathias Ortmann, midten af 1700-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nationalmuseet.

Mathias Ortmann (ca. 1698-1757) var en af den danske rokokos førende snedkere. Han fik dansk statsborgerskab i 1727 og blev 24 år efter udnævnt til kgl. kunst- og kabinetsnedker. Ortmann havde sin forretning i Gothersgade 41, hvorfra han bl.a. solgte færdiglavede møbler. At have møbler på lager frem for at afvente en bestilling var en forholdsvis ny praksis i tiden. Hvem der i sin tid købte konsollen ved man ikke, men den har i en periode befundet sig på Boller Herregård ved Horsens.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: I dag kender man ca. 25 møbler fra Ortmanns værksted. Alligevel er denne konsol den eneste kendte forgyldte og udskårne konsol fra hans hånd.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-1

1994: Det Juhlske renæssanceskrin

Sølvmonteret renæssanceskrin af ibenholt med våbenskjold og monogrammer, 1600-1625.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Nationalmuseet.

Dette skrin kan meget vel have indeholdt kostbare sager og vigtige dokumenter. Ud over en solid lås er skrinet udstyret med en dobbeltbund med et hemmeligt rum. Man kender endnu ikke noget til skrinets ejerforhold før 1762. Fra da af tilhørte det stiftsamtmand i Odense Carl Juel (1706-1767) og hans tredje kone, den 30 år yngre Amalie Christiane Raben. Carl Juel spillede en fremtrædende rolle under Christian 6. og Frederik 5., hvor han gjorde karriere som hofembedsmand og diplomat.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Skrinets kvalitet, bevaringstilstand, sjældenhed og tilknytning til en af de mest indflydelsesrige danske adelsslægter i 1600- og 1700-tallet er vægtige argumenter for dets forbliven i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-5

1994: Kalejdoskop fra professor Smiths etablissement

Kalejdoskop fra professor Smiths etablissement, 1824.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Danmarks Tekniske Museum.

Kalejdoskopet blev opfundet i England i 1817. Dette pragtkalejdoskop blev bestilt af kammerherre Oppen som en gave til kongen af Ashanti, det nuværende Ghana. Imidlertid nåede det aldrig frem, da skibet led havari undervejs, og kalejdoskopet kom tilbage til Danmark. Det er et af flere af instrumentmageren og lægen Jeppe Smith (1759-1821) der udviklede og fremstillede både fysiske, matematiske og optiske instrumenter i sit etablissement, der havde en førende stilling i Danmark. Således leverede han instrumenter både til marinen og den optiske telegraf.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Kalejdoskopet er på grund af sin udførelse og historie enestående. Jeppe Smith og hans etablissement har haft stor betydning for fremstillingen og udbredelsen af videnskabelige instrumenter i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-2

1992: Konsolkommode af C.F. Harsdorff

Konsolkommode af hvidmalet fyrretræ med forgyldninger, tegnet af C.F. Harsdorff, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Nationalmuseet.

Konsolkommodens designer, arkitekten Harsdorff (1735-99), en af Danmarks største arkitekter gennem tiden, arbejdede for kongehuset og landadlen og har tegnet adskillige møbler i Louis XVI-stil. Kommoden skal oprindeligt have tilhørt skuespilleren Stephan Heger (1769-1855) og dennes kone, og have været i slægtens eje i generationer.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Konsolkommoden er tegnet af vor største nyklassicistiske arkitekt, hvis arbejder det er vigtigt at bevare.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-1

1991: Kinesisk eksportchatol

Kinesisk eksportchatol af træsorten huamu, udført af snedkeren Assam Goa i Canton, 1741.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Skabet er udført på bestilling af supercargo (handelschef) Christen Lintrup (1703-1772) på en af hans i alt fem handelsrejser til Kina. Det blev hjemført til København året efter sammen med andre møbler og kunstgenstande på Asiatisk Kompagnis skib Dronningen af Danmark. I den periode var Danmark blandt de førende lande på Kinahandlen, og Lintrup var en driftig og dygtig mand. Han købte siden store jordbesiddelser og blev i 1756 adlet som baron Lindencrone.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Chatollet er et meget betydeligt led i helheden af den sammenhængende gruppe af møbler, enestående af omfang, som blev fremstillet i Kina til Christen Lintrup. Skabets herkomst er endvidere veldokumenteret.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-8

1991: Nøstentangen vinglas (1)

Ni vinglas fra Nøstentangen glasværk, graveret med motiver af det norske næringsliv af Heinrich Gottlieb Køhler, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 (syv stk.) og 1999 (to stk.) og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Glassene, oprindeligt en gruppe på 24 glas, har tilhørt lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-92), der fra 1751 ledede glasværket på Nøstentangen i Norge. Hans oldebarn forærede glassene som bryllupsgave til baron Wedell-Wedellsborg i 1868. Ved en jagtmiddag mange år senere bar en stuepige de 24 glas ind på en bakke, hun snublede, og de fleste af glassene knustes – kun disse ni glas blev reddet. Siden da blev glassene håndbåret! Gravøren og tegneren af motiverne er den tyske mestergravør H.G. Køhler, der 1746-80 havde sit virke i København, Nøstentangen og Oslo.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Glassene er af høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, og de har en kendt herkomst, der kan føres tilbage til deres fremstillingstidspunkt. Kulturhistorisk er glassene enestående.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1991 og 1999.

ID: ACC-1991-4

1991: Tekedel af Slott-Møller

Tekedel på stand med fyrfad af sterling sølv, signeret H. Slott-Møller og A. Michelsen, 1898.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Kunstindustrimuseet. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Tekanden blev tegnet af Slott-Møller (1864-1937) og fremstillet på hofjuvelér Michelsens værksted til Verdensudstillingen i Paris i 1900. På udstillingen blev den vist i den danske kunstindustriafdeling, hvor den blandt andre sølvarbejder fangede et stort og begejstret internationalt publikums opmærksomhed. Brænderen er tydeligt inspireret af tidens fascination af Japan, idet den er formet efter vulkanen Fuji med skyer, der kredser omkring. Med damp stående ud af tekandens tud er illusionen oplagt.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et meget betydeligt arbejde i dansk og international art nouveau.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-1