1998: Wilhelm Marstrand: “Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri”

Maleri af Wilhelm Marstrand: Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri, 1839.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nivaagaard-samlingen.

Maleriet er et bestillingsarbejde fra Marstrands (1810-73) københavnske mæcen Waage Petersen, der skulle have et minde med hjem fra sit ophold i Rom. Billedet er et centralt udtryk for periodens Italiensopfattelse, såvel som for en ændret selvopfattelse. Kontrasten mellem italiensk livsudfoldelse og nordisk tilknappethed er stor. Italienerne i deres folkloristiske dragter hengiver sig til vinen og dansen, mens deres mere reserverede gæster, medlemmer af den danske kunstnerkoloni klædt i sort, sidder i baggrunden til venstre som tilskuere.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er det ubestridte hovedværk fra Marstrands første ophold i Italien.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-2

1997: To malerier af slagscener i Bourgignonstil (Ledreborg 4)

To malerier af slagscener i Bourgignonstil. Ukendt kunstner. Fra 1600-tallet.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Ledreborgfondet. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Et af fire malerier, som har tilhørt herregården Ledreborg sydvest for Roskilde. Billederne er del af en omfattende kunstsamling skabt af bygherren, statsminister Johan Ludvig von Holstein (1694-1763) og senere forøget af hans søn. Kun få af billederne fra Ledreborgs malerisamling er ved arvegang udgået fra huset. Resten er i behold og tilhører Ledreborgfonden (oprettet 1978), hvis formål er at fastholde samlingen på Ledreborg for offentligheden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Malerierne har gennem mere end 200 år udgjort en bestanddel af det enestående og helstøbte interiør på Ledreborg. Der er lagt mere vægt på betydningen af at kunne genskabe den oprindelige indbosamling i videst muligt omfang end på kunstkvaliteten af de enkelte værker.

De fire malerier er beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1987, 1988, 1992 og 1997.

ID: ACC-1997-5

1997: Karel van Mander: “Aron som ypperstepræst”

Maleri af Karel van Mander III: Aron som ypperstepræst, 1635-40.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Van Mander (1610-79) var en af de fremragende hollandske kunstnere, som Christian 4. kaldte til Danmark for at udføre forskellige kunstneriske opgaver. Fra 1623 og til sin død 47 år senere havde han med kortere afbrydelser sit virke her. Netop dette af van Manders billeder vidner om hans tilknytning til Rembrandt-skolen. Maleriet har tilhørt grev Adam Gottlob Moltke (1710-92) og været en del af hans malerisamling, der – bortset fra Den kgl. Malerisamling – var den fineste samling af ældre udenlandsk kunst i landet. Billedet har været i dansk eje i ca. 350 år.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriets usædvanlige fine kvalitet og van Manders centrale placering i dansk kunsthistorie nuancerer repræsentationen af dansk maleri i 1600-tallet. Herudover er billedets ejermæssige historie interessant.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.

ID: ACC-1997-4

1997: C.W. Eckersberg: “Prospekt af egnen ved Liselund på Møen”

Maleri af C.W. Eckersberg: Prospekt af egnen ved Liselund på Møen, 1809.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Maleriet indgik oprindeligt i en serie på 12 prospekter fra Møn, som Eckersberg (1783-1853) udførte på bestilling af kammerherre Christopher von Bülow. Det har siden været nedarvet i familien indtil det kom på auktion. Malerierne fra Møn er vigtige eksempler på den unge Eckersbergs mere romantiske landskabskunst inden hans afrejse til Paris i 1810. Billedet har en central placering i skildringen af tidens følsomme landskabshave.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er et af de allerførste, hvor Eckersberg for alvor viste sit kunstneriske talent. Af serien af billeder fra Møn, der ikke alle er af lige høj kvalitet, er dette er at de absolut bedste, både hvad angår komposition og udførelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.

ID: ACC-1997-3

1996: Armand Guillaumin: “Quai Sully i Paris med udsigt til Notre Dame”

Pastel af Armand Guillaumin: Quai Sully i Paris med udsigt til Notre Dame, 1882.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1996 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Impressionisten Guillaumin (1841-1927) var en nær ven af kunstneren Paul Gauguin, som havde flere af vennens billeder i sin samling af fransk impressionistisk kunst. Pastellen kom til København i 1884 i forbindelse med, at Gauguin og hans danske kone Mette (f. Gad, 1850-1920) flyttede til Danmark. Her forblev pastellen efter Gauguins afrejse året efter. I mange år derefter hang den på væggen i Mette Gauguins hjem, hvor en række unge danske kunstnere kom og her fik deres første møde med fransk kunsts avantgarde. Hovedparten af samlingen er senere solgt ud af landet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Pastellen er dels et vidnesbyrd om en stor fransk kunstners tilknytning til Danmark, dels pga. sin herkomst og ejerskab af betydning for dansk kunsts udvikling.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1996.

ID: ACC-1996-1

1993: C.W. Eckersberg: “Portræt af Bertel Thorvaldsen”

Maleri af C.W. Eckersberg: Portræt af Bertel Thorvaldsen, 1820.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1993 og overdraget til Thorvaldsens Museum.

På dette maleri, udført af professorkollegaen og vennen Eckersberg (1783-1853), er Thorvaldsen 50 år, en mand i sin bedste alder. Det er ellers ikke fordi der mangler portrætter af den berømte billedhugger: Over 100 gange er han blevet skildret, lige fra sin ungdom til kort før sin død. På rejsen i 1841, hvor Thorvaldsen for sidste gang tog til Italien, blev billedhuggeren således portrætteret hele 17 gange på vejen ned gennem Tyskland.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Eckersbergs maleri udmærker sig blandt de mange portrætter af Thorvaldsen ved sin kunstneriske kvalitet og enestående intensitet. Det er tillige et af de få tidlige billeder af billedhuggeren, idet langt de fleste af Thorvaldsen-portrætterne er fra de senere år i hans liv.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1993.

ID: ACC-1993-1

1992: Jacopo Fabris: “Arkitektur og figurer”

Maleri af Jacopo Fabris: Arkitektur og figurer, midten af 1700-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Teatermuseet.

Maleriet forestiller et fængselsinteriør. Maleren Fabris (1689-1761) var født i Italien og uddannet som teatermaler og teatertekniker. I en alder af 58 bosatte han sig i København, hvor han ud over at skabe et teater for italienske operasangere på Charlottenborg bl.a. skabte en lang række dekorationer til teatret Komediehuset på Kongens Nytorv. En af dekorationerne hertil var et fængsel, som har slående lighed med det på maleriet. I maleriets ramme er graveret K(ongelig) E(jendom). Fabris har haft stor betydning for udviklingen af scenografi og teaterteknik i Danmark.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er af værdi for dansk teater- og kulturhistorie, da det bidrager til belysning af dekorationskunsten i 1700-tallets teater. Det har endvidere været kongelig ejendom.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-3

1992: Willem Kalf: “Nature Morte med druer og ferskner på et orientalsk tæppe” (Ledreborg 3)

Maleri tilskrevet Willem Kalf (1619-1693): Nature Morte med druer og ferskner på et orientalsk tæppe.

Erhvervet med ekstern støtte af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Ledreborgfondet.

Et af fire malerier, som har tilhørt herregården Ledreborg sydvest for Roskilde. Billederne er del af en omfattende kunstsamling skabt af bygherren, statsminister Johan Ludvig von Holstein (1694-1763) og senere forøget af hans søn. Kun få af billederne fra Ledreborgs malerisamling er ved arvegang udgået fra huset. Resten er i behold og tilhører Ledreborgfonden (oprettet 1978), hvis formål er at fastholde samlingen på Ledreborg for offentligheden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Malerierne har gennem mere end 200 år udgjort en bestanddel af det enestående og helstøbte interiør på Ledreborg. Der er lagt mere vægt på betydningen af at kunne genskabe den oprindelige indbosamling i videst muligt omfang end på kunstkvaliteten af de enkelte værker.

De fire malerier er beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1987, 1988, 1992 og 1997.

ID: ACC-1992-2

1991: Martinus Rørbye: “En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt”

Maleri af Martinus Rørbye: En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt, 1839.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Den Hirschsprungske Samling.

Husherren kommer hjem og viser årets første nedlagte natur. Portrættet med den passionerede jæger forestiller hofjægermester von Zeuthen og hans frue. Det er malet med en usædvanlig minutiøs redegørelse for detaljerne, og Rørbye (1803-1848), der selv var elev af C.W. Eckersberg, giver her et fremragende eksempel på Eckersberg-skolens realisme og glæde ved skildringen af den fysiske verden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet må betragtes som et af hovedværkerne i Rørbyes arbejde. Det er et enestående fint eksempel på dansk biedermeiermaleri.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-7

1991: Nicolai Abildgaard: “Filosofien”

Maleri af Nicolai Abildgaard: Filosofien, 1800.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Filosofien er et af tre malerier i en serie, hvor de andre to er Teologien og Retfærdigheden. Malerierne hang sammen i Nicolai Abildgaards (1743-1809) hjem, og formodentlig har kunstneren tænkt, at de tilsammen skulle udgøre et hele, der udtrykte hans etiske overbevisning. Filosofien har, siden billederne blev splittet ved salg efter malerens død, i tre generationer været i samme kunstkyndige families eje.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er lagt vægt på maleriets kunsthistoriske kvaliteter, og at det gennem sin ejerskabsmæssige tilknytning giver bidrag til dansk kunsthistorie hvad angår vurderingen af kunstneren Abildgaard.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-6