Kategori: Spejle

To forgyldte barokspejle fra Selsø Slot, 1733.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene blev fremstillet i Paris og har befundet sig på Selsø Slot i ca. 250 år. De præcise omstændigheder ved deres herkomst kendes ikke, men det er sandsynligt, at de blev anskaffet i forbindelse med en ombygning af hovedbygningen i 1734, foranlediget af godsejeren, tidligere finansminister Christian Ludvig Scheel von Plessen (1676-1752). Alt indbo fra slottet blev solgt på en auktion i 1829, og spejlene udgjorde herefter det eneste bevarede originale inventar.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Spejlene er af højeste håndværksmæssige kvalitet. De er yderst sjældne og er et vidnesbyrd om den danske adels udenlandske kulturelle og kunstneriske orientering. Desuden står spejlene som eksponent for en specifik indretningsprocedure i 1700-tallets Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-2

To forgyldte rokokospejle med kongelige brandstempler, ca. 1750-70.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene stammer fra det første Christiansborg Slot, der blev påbegyndt i 1733. Ved indretningen af slottet slog den tidlige rokoko for første gang igennem i Danmark, og slottet blev naturligt toneangivende for tidens andre rokokointeriører. Både slottet og næsten alt inventaret gik tabt ved den store slotsbrand i 1794. Hvornår disse spejle er blevet udskilt fra resten af indboet, ved man dog ikke. At de har været i kongeligt eje under både Christian 6. og Christian 7. vidner stemplerne på bagsiden af spejlene om.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er kun bevaret et lille antal møbler fra det første Christiansborg Slot. De indtager derfor en helt central plads i den danske kulturarv. Spejlenes træskærearbejde er yderligere af sjældent høj kvalitet og er et forment eksempel på det bedste fra tiden.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-4

To store spejle af I.C. Lillie, 1700-tallets anden halvdel.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Christian 7.s palæ på Amalienborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Spejlene, der er tre meter høje, er tegnet af kgl. hofdekoratør I.C. Lillie (1760-1827). De er muligvis identiske med de to spejle, der blev installeret i lakajgemakket i kongeetagen ved en modernisering af Christiansborg i 1786. Ved branden på Christiansborg i 1794 blev adskilligt af inventaret reddet og bragt til kongefamiliens nye domicil på Amalienborg. Dog er spejlene ikke med på fortegnelsen over disse ting – måske er de blevet solgt fra ved en senere auktion.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Såvel den arkitektoniske udformning som den håndværksmæssige kvalitet i skæringer og malet dekoration af de to spejle er af så høj kvalitet, at de bør bevares i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-4

To rokokospejle med konsoller, nøddetræsfinerede, ca. 1760.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene med konsoller har været en del af interiøret på herregården Sæbygaard i Vendsyssel. De kan evt. være anskaffet i forbindelse med en modernisering af slottet i 1760 efter et arveskifte to år forinden. Man har kendskab til andre sådanne inventarer fra 1700-årene, blandt andet fra Prinsens Palæ (det nuværende Nationalmuseum). Her blev der i 1766 anskaffet flere stykker i forbindelse med en nyindretning, men disse er alle forsvundet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et sammenhørende sæt, der er særdeles velbevaret og af udsøgt håndværksmæssig kvalitet. Man mener, at dette sæt er det eneste af typen, der er bevaret herhjemme.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-5

Vægspejl med skildpadde-fineret ramme og det von Plessenske våben samt elefantordenens figur på topstykket, 1720’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Nationalmuseet.

Kostbart var det at bruge skildpadde til fint forarbejdede møbler. Og fornem var den familie, det har tilhørt. Der var flere medlemmer af familien von Plessen, der gjorde sig fortjente til den sjældne hædersbevisning at modtage elefantordenen. En af dem har derefter ladet den lille elefant pryde rammen om spejlet. Mest sandsynligt har spejlet været ejet af den ugifte Carl Adolph von Plessen (1678-1758), der var hofmarskal hos Christian 5.s søn prins Carl.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Spejlet er af enestående sjældenhed, idet der i Danmark ikke kendes andre eksemplarer af skildpadde-finerede spejlrammer fra denne tidsperiode. Det er af en fornem håndværksmæssig kvalitet og har veldokumenteret tilhørsforhold til en af Danmarkshistoriens politisk betydningsfulde slægter fra 1700-tallets begyndelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-5