Kategori: Antikviteter

Skab bemalet i pompejansk stil. Bemalingerne er udført af Georg Christian Hilker og Constantin Hansen ca. 1840.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

I 1800-tallet var dannelsesrejser og udlandsophold for unge kunstnere et vigtigt led i deres kunstneriske udvikling. Man kom hjem med ny inspiration og afprøvede nogle af de indtryk, man havde opsamlet. Italien blev et pejlemærke for mange kunstnergrupper, heriblandt G.C. Hilker (1807-75) og Constantin Hansen (1804-80). Skabet er et udtryk for den pompejanske dekorationsstil, der i en lang periode prægede dansk interiørkunst, som man også finder f.eks. i vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der findes ikke et lignende møbel. Det står med den originale bemaling, og det er vigtigt at sikre skabet til brug for forskning på grund af bemalingens detaljerigdom.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-6

Louis XVI-hjørneskab af mahogni udført af snedker P. Lorentzen efter tegning af C.F. Harsdorff, 1778.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Nationalmuseet.

Skabet er udført på bestilling til stats- og geheimekabinetssekretær Ove Høegh Guldbergs nye tjenestebolig i Prinsens Palæ – det nuværende Nationalmuseum. Arkitekten C.F. Harsdorff (1735-99) stod for moderniseringen af ministerens lejlighed, og hvad var da mere naturligt end at bruge møbler af eget design. Da Høegh Guldberg ved regeringsskiftet i 1784 måtte gå af, bad han om at måtte købe skabet. Det blev dog sammen med et tilsvarende skab givet ham som gave af kronprinsen og har været i slægtens eje, indtil det kom på auktion.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Skabets historie er veldokumenteret, det har tilhørt en statsminister og det er designet af en arkitekt af stor betydning for dansk møbelkunst og arkitektur.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-5

Skrivekugle af Hans Rasmus Johan Malling Hansen, i original mahognikasse, ca. 1870.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Danmarks Tekniske Museum.

Malling Hansen (1835-1890), opfinderen af skrivekuglen, var oprindeligt døvstummelærer, præst og senere opfinder. Det var hans arbejde med døvstumme elever, der inspirerede ham og førte frem til udviklingen af verdens første seriefremstillede skrivemaskine. Modellen her var med på den store verdensudstilling i Paris i 1878, hvor den skabte stor interesse. På længere sigt kunne denne type af skrivemaskinen dog ikke konkurrere med de lettere håndterlige amerikanske skrivemaskiner, der kom på markedet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er kun meget få eksemplarer af Malling Hansens skrivekugler bevaret her i landet, og man har ikke kendskab til andre eksemplarer end denne, der bevares i sin originale kasse. Skrivekuglen er et eksempel på en produktudvikling og et betydningsfuldt stykke dansk teknologi- og kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-3

Nodeskab, signeret af Johan Pengel, 1790.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1988 og overdraget til Musikhistorisk Museum.

Der findes, så vidt man ved, ikke noget lignende skab i Danmark. Det er så særpræget og af så fin kvalitet, at det må have tilhørt en velhavende person med kærlighed til den musikalske side af tilværelsen. Stakke af nodeblade har ligget pænt side om side i skabets mørke. Snedkermester Pengel (f. 1752) kom fra Tyskland, og er indvandret til Danmark som mange andre af tidens danske snedkere. Man kender kun i alt seks arbejder fra hans hånd.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Skabet er af høj håndværksmæssig kvalitet og betydningsfuldt for bedømmelsen af dansk møbelkunst i slutningen af det 18. århundrede.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1988.

ID: ACC-1988-3

Billede af lygteuret forfra med sol og måne



Billede af lygteuret bagfra

Kaminur signeret af urmager N.E. Ziegenhirt, udført i 1750’erne.

Erhvervet og overdraget til Nationalmuseet.

Uret er meget avanceret for sin tid og yderst velbevaret. Ud over at vise klokken er det forsynet med en skive, der angiver månefaserne, og et spilleværk, der kan spille seks forskellige melodier. Ziegenhirt var en af Danmarks førende urmagere og blev i 1755 udpeget som urmagerlavets første oldermand – den øverste repræsentant for lavet.

Udvalgets begrundelse for udførselsforbuddet var at urværket er af sjælden høj kvalitet. Der er endvidere lagt vægt på Ziegenhirts betydning for dansk urmagerkunst.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for årene 1987.

ID: ACC-1987-2

Møblement i nygotisk stil, tegnet af G.F. Hetsch i 1840’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1989 og overgivet til Kunstindustrimuseet. Ministeren gav tilladelse til at lade loven finde anvendelse på møblementet, jf. § 2, stk. 4.

Møblementet stammer fra Bernstorff Slot, hvortil det blev fremstillet, da slottet skulle nymøbleres i 1844 efter ønske fra Christian 8. og Caroline Amalie. Der findes yderligere to stole i serien, der i dag står på Frederiksborg Slot. Arkitekten Hetsch (1788-1864) indvandrede i 1815 fra Tyskland til Danmark, hvor hans møbler senere blev et præmieeksempel på dansk design. Han mestrede kunsten at indlemme europæiske tendenser i samtiden og formidle dem videre i sit møbeldesign.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Møblementet har været kongeligt inventar og er designet af en af de største danske arkitekter i 1800-tallet. Stilmæssigt findes der i Danmark kun få møblementer af tilsvarende høje håndværksmæssige kvalitet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning 1987, 1988 (supplerende forbud), 1989.

ID: ACC-1989-2