Forfatter: Laura Thomasen

Udgivet den

1992: Jacopo Fabris: “Arkitektur og figurer”

Maleri af Jacopo Fabris: Arkitektur og figurer, midten af 1700-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Teatermuseet.

Maleriet forestiller et fængselsinteriør. Maleren Fabris (1689-1761) var født i Italien og uddannet som teatermaler og teatertekniker. I en alder af 58 bosatte han sig i København, hvor han ud over at skabe et teater for italienske operasangere på Charlottenborg bl.a. skabte en lang række dekorationer til teatret Komediehuset på Kongens Nytorv. En af dekorationerne hertil var et fængsel, som har slående lighed med det på maleriet. I maleriets ramme er graveret K(ongelig) E(jendom). Fabris har haft stor betydning for udviklingen af scenografi og teaterteknik i Danmark.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er af værdi for dansk teater- og kulturhistorie, da det bidrager til belysning af dekorationskunsten i 1700-tallets teater. Det har endvidere været kongelig ejendom.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-3

Udgivet den

1992: Willem Kalf: “Nature Morte med druer og ferskner på et orientalsk tæppe” (Ledreborg 3)

Maleri tilskrevet Willem Kalf (1619-1693): Nature Morte med druer og ferskner på et orientalsk tæppe.

Erhvervet med ekstern støtte af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Ledreborgfondet.

Et af fire malerier, som har tilhørt herregården Ledreborg sydvest for Roskilde. Billederne er del af en omfattende kunstsamling skabt af bygherren, statsminister Johan Ludvig von Holstein (1694-1763) og senere forøget af hans søn. Kun få af billederne fra Ledreborgs malerisamling er ved arvegang udgået fra huset. Resten er i behold og tilhører Ledreborgfonden (oprettet 1978), hvis formål er at fastholde samlingen på Ledreborg for offentligheden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Malerierne har gennem mere end 200 år udgjort en bestanddel af det enestående og helstøbte interiør på Ledreborg. Der er lagt mere vægt på betydningen af at kunne genskabe den oprindelige indbosamling i videst muligt omfang end på kunstkvaliteten af de enkelte værker.

De fire malerier er beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1987, 1988, 1992 og 1997.

ID: ACC-1992-2

Udgivet den

1992: Nøstentangen Eremitagepokal

I 1991 blev der på auktion hos Bruun Rasmussen solgt en meget smuk og kostbar glaspokal fra 1751, den såkaldte Eremitagepokal, til en norsk privatmand for en hammerslagspris på 1.840.000 DKK. Pokalen er en del af kulturarven fra den dansk-norske fællestid i det 18. århundrede. Kulturværdiudvalget gav afslag på ansøgning om udførselstilladelse både i 1991 og 1992, og ejeren afslog tilsvarende Udvalgets overtagelsestilbud og måtte derfor deponere pokalen i en bankboks i Danmark. Her stod den i otte år og kom kun frem – med betinget udførselstilladelse til Kunstindustrimuset i Oslo – på en stor udstilling i Oslo i 1998. Sagen blev imidlertid afgjort i 2000, idet den norske stat sammen med to sponsorer afkøbte den daværende ejer pokalen med henblik på overdragelse til Kunstindustrimuseet i Oslo, hvorefter Kulturværdiudvalget på baggrund af en ny ansøgning fra dette ophævede udførselsforbuddet med den begrundelse, at pokalen som en del også af norsk kulturarv derved kom i det norske folks eje.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1992 og 2000 (supplerende forbud).

ID: BOX-1992-1

Udgivet den

1992: Konsolkommode af C.F. Harsdorff

Konsolkommode af hvidmalet fyrretræ med forgyldninger, tegnet af C.F. Harsdorff, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Nationalmuseet.

Konsolkommodens designer, arkitekten Harsdorff (1735-99), en af Danmarks største arkitekter gennem tiden, arbejdede for kongehuset og landadlen og har tegnet adskillige møbler i Louis XVI-stil. Kommoden skal oprindeligt have tilhørt skuespilleren Stephan Heger (1769-1855) og dennes kone, og have været i slægtens eje i generationer.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Konsolkommoden er tegnet af vor største nyklassicistiske arkitekt, hvis arbejder det er vigtigt at bevare.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-1

Udgivet den

1991: Kinesisk eksportchatol

Kinesisk eksportchatol af træsorten huamu, udført af snedkeren Assam Goa i Canton, 1741.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Skabet er udført på bestilling af supercargo (handelschef) Christen Lintrup (1703-1772) på en af hans i alt fem handelsrejser til Kina. Det blev hjemført til København året efter sammen med andre møbler og kunstgenstande på Asiatisk Kompagnis skib Dronningen af Danmark. I den periode var Danmark blandt de førende lande på Kinahandlen, og Lintrup var en driftig og dygtig mand. Han købte siden store jordbesiddelser og blev i 1756 adlet som baron Lindencrone.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Chatollet er et meget betydeligt led i helheden af den sammenhængende gruppe af møbler, enestående af omfang, som blev fremstillet i Kina til Christen Lintrup. Skabets herkomst er endvidere veldokumenteret.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-8

Udgivet den

1991: Martinus Rørbye: “En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt”

Maleri af Martinus Rørbye: En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt, 1839.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Den Hirschsprungske Samling.

Husherren kommer hjem og viser årets første nedlagte natur. Portrættet med den passionerede jæger forestiller hofjægermester von Zeuthen og hans frue. Det er malet med en usædvanlig minutiøs redegørelse for detaljerne, og Rørbye (1803-1848), der selv var elev af C.W. Eckersberg, giver her et fremragende eksempel på Eckersberg-skolens realisme og glæde ved skildringen af den fysiske verden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet må betragtes som et af hovedværkerne i Rørbyes arbejde. Det er et enestående fint eksempel på dansk biedermeiermaleri.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-7

Udgivet den

1991: Nicolai Abildgaard: “Filosofien”

Maleri af Nicolai Abildgaard: Filosofien, 1800.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Filosofien er et af tre malerier i en serie, hvor de andre to er Teologien og Retfærdigheden. Malerierne hang sammen i Nicolai Abildgaards (1743-1809) hjem, og formodentlig har kunstneren tænkt, at de tilsammen skulle udgøre et hele, der udtrykte hans etiske overbevisning. Filosofien har, siden billederne blev splittet ved salg efter malerens død, i tre generationer været i samme kunstkyndige families eje.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er lagt vægt på maleriets kunsthistoriske kvaliteter, og at det gennem sin ejerskabsmæssige tilknytning giver bidrag til dansk kunsthistorie hvad angår vurderingen af kunstneren Abildgaard.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-6

Udgivet den

1991: Det Plessenske Skildpaddespejl

Vægspejl med skildpadde-fineret ramme og det von Plessenske våben samt elefantordenens figur på topstykket, 1720’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Nationalmuseet.

Kostbart var det at bruge skildpadde til fint forarbejdede møbler. Og fornem var den familie, det har tilhørt. Der var flere medlemmer af familien von Plessen, der gjorde sig fortjente til den sjældne hædersbevisning at modtage elefantordenen. En af dem har derefter ladet den lille elefant pryde rammen om spejlet. Mest sandsynligt har spejlet været ejet af den ugifte Carl Adolph von Plessen (1678-1758), der var hofmarskal hos Christian 5.s søn prins Carl.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Spejlet er af enestående sjældenhed, idet der i Danmark ikke kendes andre eksemplarer af skildpadde-finerede spejlrammer fra denne tidsperiode. Det er af en fornem håndværksmæssig kvalitet og har veldokumenteret tilhørsforhold til en af Danmarkshistoriens politisk betydningsfulde slægter fra 1700-tallets begyndelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-5

Udgivet den

1991: Nøstentangen vinglas (1)

Ni vinglas fra Nøstentangen glasværk, graveret med motiver af det norske næringsliv af Heinrich Gottlieb Køhler, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 (syv stk.) og 1999 (to stk.) og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Glassene, oprindeligt en gruppe på 24 glas, har tilhørt lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-92), der fra 1751 ledede glasværket på Nøstentangen i Norge. Hans oldebarn forærede glassene som bryllupsgave til baron Wedell-Wedellsborg i 1868. Ved en jagtmiddag mange år senere bar en stuepige de 24 glas ind på en bakke, hun snublede, og de fleste af glassene knustes – kun disse ni glas blev reddet. Siden da blev glassene håndbåret! Gravøren og tegneren af motiverne er den tyske mestergravør H.G. Køhler, der 1746-80 havde sit virke i København, Nøstentangen og Oslo.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Glassene er af høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, og de har en kendt herkomst, der kan føres tilbage til deres fremstillingstidspunkt. Kulturhistorisk er glassene enestående.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1991 og 1999.

ID: ACC-1991-4

Udgivet den

1991: Manuskript og to breve af H.C. Andersen

Et manuskript og to breve af H.C. Andersen fra årene 1866-68.

Erhvervet samlet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Foruden manuskriptet til H.C. Andersens (1805-1875) digt Paa Ungdommens friske Rosenblad er det ene af hans to breve særligt interessant: Det er et rejsebrev fra d. 15. maj 1867, der foruden en righoldig rejsebeskrivelse rummer manuskript til to af hans andre digte, henholdsvis I Jurabjergene og I Neuchatel. Begge digte findes, med små afvigelser, ligeledes i hans dagbog for rejsen.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Disse autografer fra H.C. Andersens hånd er i sig selv klenodier og må betragtes som oplagte kulturværdier, der bør forblive i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-3