Forfatter: Laura Thomasen

Udgivet den

1991: Herman Bangs korrekturer til “Stuk” og “Sommerglæder”

Herman Bangs korrekturer til romanerne Stuk og Sommerglæder, hhv. 1887 og 1902.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Stuk er et hovedværk i Herman Bangs (1857-1912) forfatterskab. Bogen giver et livligt billede af København og er et portræt af en generation. Netop dette af korrektureksemplarerne fremstår for store partiers vedkommende mere som et egenhændigt arbejdsmanuskript til bogen end som en almindelig korrektur. Sammen med korrekturen på Sommerglæder, Bangs morsomste roman, giver den et indblik i forfatterens arbejdsproces.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Romanen Stuk er et af den danske litteraturs hovedværker. Der er tale om overordentlige interessante korrekturer, vigtige for udforskningen af Herman Bangs arbejdsmetode.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-2

Udgivet den

1991: Tekedel af Slott-Møller

Tekedel på stand med fyrfad af sterling sølv, signeret H. Slott-Møller og A. Michelsen, 1898.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Kunstindustrimuseet. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Tekanden blev tegnet af Slott-Møller (1864-1937) og fremstillet på hofjuvelér Michelsens værksted til Verdensudstillingen i Paris i 1900. På udstillingen blev den vist i den danske kunstindustriafdeling, hvor den blandt andre sølvarbejder fangede et stort og begejstret internationalt publikums opmærksomhed. Brænderen er tydeligt inspireret af tidens fascination af Japan, idet den er formet efter vulkanen Fuji med skyer, der kredser omkring. Med damp stående ud af tekandens tud er illusionen oplagt.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et meget betydeligt arbejde i dansk og international art nouveau.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-1

Udgivet den

1990: Bemalet kunstnerskab fra 1840’erne

Skab bemalet i pompejansk stil. Bemalingerne er udført af Georg Christian Hilker og Constantin Hansen ca. 1840.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

I 1800-tallet var dannelsesrejser og udlandsophold for unge kunstnere et vigtigt led i deres kunstneriske udvikling. Man kom hjem med ny inspiration og afprøvede nogle af de indtryk, man havde opsamlet. Italien blev et pejlemærke for mange kunstnergrupper, heriblandt G.C. Hilker (1807-75) og Constantin Hansen (1804-80). Skabet er et udtryk for den pompejanske dekorationsstil, der i en lang periode prægede dansk interiørkunst, som man også finder f.eks. i vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der findes ikke et lignende møbel. Det står med den originale bemaling, og det er vigtigt at sikre skabet til brug for forskning på grund af bemalingens detaljerigdom.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-6

Udgivet den

1990: Ove Høegh Guldbergs mahognihjørneskab

Louis XVI-hjørneskab af mahogni udført af snedker P. Lorentzen efter tegning af C.F. Harsdorff, 1778.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Nationalmuseet.

Skabet er udført på bestilling til stats- og geheimekabinetssekretær Ove Høegh Guldbergs nye tjenestebolig i Prinsens Palæ – det nuværende Nationalmuseum. Arkitekten C.F. Harsdorff (1735-99) stod for moderniseringen af ministerens lejlighed, og hvad var da mere naturligt end at bruge møbler af eget design. Da Høegh Guldberg ved regeringsskiftet i 1784 måtte gå af, bad han om at måtte købe skabet. Det blev dog sammen med et tilsvarende skab givet ham som gave af kronprinsen og har været i slægtens eje, indtil det kom på auktion.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Skabets historie er veldokumenteret, det har tilhørt en statsminister og det er designet af en arkitekt af stor betydning for dansk møbelkunst og arkitektur.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-5

Udgivet den

1990: Martinus Rørbye: “Portræt af kunstnerens moder”

Maleri af Martinus Rørbye: Kunstnerens moder, Frederikke Eleonore Cathrine, f. Stockfleth, 1834.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Martinus Rørbye (1803-1848) har med fin indsigt og god iagttagelsesevne skildret sin mor, der på dette tidspunkt er 51 år. En bred dame med lokkerne sat under den stivede og flæsede hovedbeklædning, i gang med broderiet. Billedet har fine detaljer som f.eks. lysreflekserne på kinderne.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Portrættet indtager en særposition blandt malerens værker. Det er et af de meget få portrætter, han har udført.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-4

Udgivet den

1990: Malling Hansen-skrivekugle

Skrivekugle af Hans Rasmus Johan Malling Hansen, i original mahognikasse, ca. 1870.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Danmarks Tekniske Museum.

Malling Hansen (1835-1890), opfinderen af skrivekuglen, var oprindeligt døvstummelærer, præst og senere opfinder. Det var hans arbejde med døvstumme elever, der inspirerede ham og førte frem til udviklingen af verdens første seriefremstillede skrivemaskine. Modellen her var med på den store verdensudstilling i Paris i 1878, hvor den skabte stor interesse. På længere sigt kunne denne type af skrivemaskinen dog ikke konkurrere med de lettere håndterlige amerikanske skrivemaskiner, der kom på markedet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er kun meget få eksemplarer af Malling Hansens skrivekugler bevaret her i landet, og man har ikke kendskab til andre eksemplarer end denne, der bevares i sin originale kasse. Skrivekuglen er et eksempel på en produktudvikling og et betydningsfuldt stykke dansk teknologi- og kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-3

Udgivet den

1990: Bogbind udført af Jakob Krause

Bogbind i hvidt svineskind udført af Jakob Krause.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Bogbindet stammer fra Frederik 2.s bibliotek; det er forsynet med dansk våben og indeholder dele af det Gamle Testamente på tysk. Jakob Krause var tidens største tyske bogbinder, da han blev tilknyttet kurfyrst August af Sachsens hof i 1566. Kurfyrsten var gift med den danskfødte prinsesse Anna, søster til Frederik 2. (1534-1588), og parret var begge lærdomselskende og stærkt interesserede i at samle på bøger. De havde eget trykkeri på slottet og havde således behov for en dygtig bogbinder. På grund af familieskabet bestod der i en årrække en nær forbindelse mellem det danske hof og det boginteresserede kurfyrstepar.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et klenodie, da det har været kongeligt eje og muligvis blev givet til den danske konge som del af en bibelgave fra hans svoger, kurfyrst August af Sachsen.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-2

Udgivet den

1990: Hebraisk håndskrift “Kad Ha-Kemach”

Hebraisk håndskrift Kad Ha-Kemach af Bachya (Bechaye) ben Asher, 1600-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Navnet Kad Ha-Kemach betyder egentlig Melkrukken og er et citat fra det Gamle Testamente, 1. Kongebog, hvor Gud gennem profeten Elias lover en enke, at hendes hus aldrig skal mangle brød. Det antages, at Bachya med dette valg af titel til sin bog hentyder til dens indhold af åndelig føde. I bogen diskuteres centrale begreber i jødedommen, som f.eks. overholdelse af budene. Rabbineren Bachya ben Asher var virksom i Zaragoza i Spanien i slutningen af 1200-tallet. Dette håndskrift er en senere afskrift af rabbinerens oprindelige bog.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Man har lagt vægt på håndskriftets alder, at det har været i Danmark i generationer, er købt inden for landets grænser og med stor sandsynlighed har været anvendt af danske forskere.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-1

Udgivet den

1989: Carl Gustav Pilo: “Portræt af Frederik V”

Maleri af Carl Gustav Pilo: Portræt af Frederik V, ca. 1746.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget med ekstern økonomisk støtte i 1989 og overdraget til Helsingør Kommunes Museer, ophængt på Marienlyst Slot.

I halv rustning og pudderparyk er Frederik 5. her gengivet i sejrrig position af hofmaleren Pilo (1711-1793). Billedet er formentlig malet omkring tronskiftet i 1746. Det er sandsynligt, at kongen på et tidspunkt har foræret sin gode ven og rådgiver, overhofmarskal og lensgreve Adam Gottlob Moltke, maleriet som tak for tro tjeneste. Moltke havde bl.a. fungeret som stråmand for majestæten ved køb af den ejendom, der med Moltke som bygherre senere skulle blive til Marienlyst Slot og brugt af kongen som lysthus.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er af høj kunstnerisk kvalitet og har herudover tilhørt lensgreve A.G. Moltke. Endvidere er billedet nedarvet i denne families ældste mandslinie, indtil det blev solgt på auktion.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1989.

ID: ACC-1989-1