2001: Amati-violin

Amati-violin, 1627.

I maj måned modtog Kulturværdiudvalget fra Sotheby’s på ejerens vegne en ansøgning om udførselstilladelse af en Amati violin fra 1627. Ejeren ønskede violinen udført med henblik på salg af violinen på Sotheby’s auktioner i England. Violinen er blandt de tidligste – om ikke det tidligste – instrument af de store italienske violinbyggere fra Cremona (Amati, Stradivarius, Guerneri), som kan dokumenteres i dansk eje. Violinens proveniens i dansk eje er meget veldokumenteret og strækker sig tilbage til 1820 hvor violinisten Rudolph Bay (1791 – 1856) formentlig købte violinen under dennes rejse til Italien i 1819-1820. Rodolph Bay opholdt sig i 1819-1821 i Italien for at studerer musik. Violinen omtales i hans dagbogsoptegnelser den 4. august 1820, hvor han befinder sig i Genua. Rudolph Bay var i sin egenskab af kantor ved Holmens kirke fra 1831 en populær musiker i de musikalske saloner i København i 1830’erne og i mindre omfang som komponist – ikke mindst af romancer og sange i tidlig romantisk stil – har bidraget til dansk musikhistorie. I efteråret 1842 blev violinen repareret i München hos en kendt, tysk Kgl. hofinstrumentmager ved navn Engleder, som ifølge det oplyste tilførte violinens dække en øget hvælving.

I 1942 erhvervede violinvirtuosen Emil Telmanyi (1892-1988) violinen, og violinen bliver i dennes eje frem til hans død. Emil Telmanyi har haft en væsentlig betydning for formidlingen af såvel Carl Nielsens kammermusikalske værker, som hans violinkoncert inden for Danmarks grænser, og i det internationale musikmiljø, dels gennem sin omfattende koncertvirksomhed, dels gennem sine utallige grammofonindspilninger, og endelig som privat underviser og lærer ved Det jyske Musikkonservatorium. Den 2. august 2001 meddelte Kulturværdiudvalget Sotheby’s og ejeren, at Udvalget ikke kunne give udførselstilladelse for Amati violinen. Udvalget havde ved beslutningen lagt vægt på, at der var tale om en tidlig Amati violin, som kunne dokumenteres i dansk eje tilbage til 1819-20. Violinen havde tilhørt violinisten Rudolph Bay, som omtalte den i sine erindringer, og violinisten Emil Telmanyi, som havde formidlet meget af Carl Nielsens musik på violinen. Violinen har således tilhørt to danske violinister, der har haft en stor betydning i dansk musikliv. Udvalget vurderede på denne baggrund, at violinen udgør en vigtig del af den danske kulturarv, og kunne derfor ikke give udførselstilladelse for violinen. Udvalget fremsatte samtidig et overtagelsestilbud for violinen. Ejeren meddelte Udvalget, at man ikke ønskede at tage imod dette tilbud. Ejeren blev herefter oplyst om, at udførselsforbuddet betød, at violinen ikke må forlade Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2001.

ID: BOX-2001-1

2000: Vagn Holmboes manuskripter

Manuskriptsamling af komponisten Vagn Holmboe.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Som komponist og som lærer og inspirator for talrige danske komponister hører Holmboe til de to-tre betydeligste danske komponister i anden halvdel af 1900-tallet. I boet efter komponisten befandt der sig en samling på ca. 175 manuskripter. Blandt disse er en række af Holmboes største og vigtigste værker helt tilbage til 1929, bl.a. nogle symfonier og kammermusikværker, der fremstår som hovedværker i 1900-tallets danske musikhistorie.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Holmboes betydning for dansk musikhistorie er indiskutabel. Det er vigtigt at bevare hans værker for såvel studiet af dansk kultur- og musikhistorie i forrige århundrede, som for opførelsen af komponistens musik i nutid og fremtid.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-4

2000: C.A. Jensen: “Portræt af H.C. Ørsted”

Maleri af C.A. Jensen: Portræt af H.C. Ørsted, 1832-34.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Fysikeren Hans Christian Ørsted er her portrætteret i en alder af 55, godt 12 år efter han gjorde sin store epokegørende opdagelse, at den elektriske strøm kan dreje en magnetnål, der er anbragt over eller under strømmen. Billedet er, trods dets offentlige karakter, samtidig en indlevende personskildring. Det er det første billede af to, C.A. Jensen (1792-1870) malede af Ørsted, og blandt adskillige portrætter af denne er det også det, der har nået størst udbredelse i form af stikgengivelser.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Billedet er et fremragende kunstværk og viser kunstneren fra hans bedste side. Blandt flere portrætter af Ørsted skiller C.A. Jensens billede sig ud og indtager en fremtrædende plads. Det er et væsentligt bidrag til dansk kultur i det 19. århundrede.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-3

2000: Barokspejle fra Selsø Slot

To forgyldte barokspejle fra Selsø Slot, 1733.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene blev fremstillet i Paris og har befundet sig på Selsø Slot i ca. 250 år. De præcise omstændigheder ved deres herkomst kendes ikke, men det er sandsynligt, at de blev anskaffet i forbindelse med en ombygning af hovedbygningen i 1734, foranlediget af godsejeren, tidligere finansminister Christian Ludvig Scheel von Plessen (1676-1752). Alt indbo fra slottet blev solgt på en auktion i 1829, og spejlene udgjorde herefter det eneste bevarede originale inventar.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Spejlene er af højeste håndværksmæssige kvalitet. De er yderst sjældne og er et vidnesbyrd om den danske adels udenlandske kulturelle og kunstneriske orientering. Desuden står spejlene som eksponent for en specifik indretningsprocedure i 1700-tallets Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-2

2000: Skibet “”Bonavista””



Tomastet skonnert Bonavista, bygget af skibsmester Ludvig Johansen, Marstal, Ærø, 1914.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Nationalmuseet. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Bonavista er en dansk såkaldt New Foundland-farer, dvs. et lille sejlskib bygget specielt kraftigt til den krævende sejlads på Nordatlanten med klipfisk fra New Foundland til Sydeuropa. Skonnerten sejlede i denne fart indtil 1926, og først da fik den installeret sin første hjælpemotor. Samtidig hermed blev skibet lagt om til sejlads i europæisk farvand. De sidste knapt 30 år har Bonavista sejlet som charterskib i de nordiske farvande, især i Øresund. Det er den sidste af de danske tomastede skonnerter, der endnu er bevaret. Udvalget har tidligere (1991-1992) søgt at redde et andet gammelt sejlskib, galeasen Shanty (1895) fra udførsel. Desværre måtte man efter opkøbet under den efterfølgende restaurering af skibet konstatere, at størstedelen af fartøjet var angrebet af råd. Der ville derfor blive tale om en rekonstruktion, hvis skibet skulle bevares. Det lykkedes ikke at skabe finansiering til denne mulighed, og Udvalget valgte derfor at opgive skibet, som herefter blev ophugget.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Selvom det er en kulturværdisag af lidt anden karakter end vanligt, er det naturligt at betegne skonnerten som en national kulturværdi af stor værdi. Skonnerten er en enestående repræsentant for den søfartskultur, som kendetegnede det lille øsamfund i Marstal, Danmarks fremmest søfartsby på den tid. Skibsbevaring er af stor betydning for dansk kultur-, søfarts- og lokalhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-1

1999: Nøstentangen vinglas (2)

Ni vinglas fra Nøstentangen glasværk, graveret med motiver af det norske næringsliv af Heinrich Gottlieb Køhler, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 (syv stk.) og 1999 (to stk.) og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Glassene, oprindeligt en gruppe på 24 glas, har tilhørt lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-92), der fra 1751 ledede glasværket på Nøstentangen i Norge. Hans oldebarn forærede glassene som bryllupsgave til baron Wedell-Wedellsborg i 1868. Ved en jagtmiddag mange år senere bar en stuepige de 24 glas ind på en bakke, hun snublede, og de fleste af glassene knustes – kun disse ni glas blev reddet. Siden da blev glassene håndbåret! Gravøren og tegneren af motiverne er den tyske mestergravør H.G. Køhler, der 1746-80 havde sit virke i København, Nøstentangen og Oslo.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Glassene er af høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, og de har en kendt herkomst, der kan føres tilbage til deres fremstillingstidspunkt. Kulturhistorisk er glassene enestående.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1991 og 1999.

ID: ACC-1999-2

1999: Gobelinvævet bordtæppe

Hollandsk gobelinvævet bordtæppe fra det 17. århundredes midte

Udførselsforbud i 1999, erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2002 og overdraget til Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Bordtæppet er en hollandsk specialitet, vævet i Delft eller Gouda omkring midten af det 17. århundrede. Tæppet, der måler 190 x 305 cm, skildrer Kristus omgivet af apostle med border med frugt, fugle og bladværk.

Kulturværdiudvalget nedlagde i 1999 forbud mod udførsel af bordtæppet men først i 2002 blev det muligt at overtage bordtæppet. Den nye ejer og Kulturværdiudvalget blev her enige om en overtagelsespris for bordtæppet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.

ID: ACC-2002-1

1999: C.W. Eckersberg: “Panorama…”

Tegning af C.W. Eckersberg: Panorama tegnet fra Kronprindsens Bastion paa Kronborg Vold hele Horizontcirklen rundt, 1824.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1999 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Tegningen er et forstudie til et stort panoramabillede bestilt hos Eckersberg (1783-1853) af kgl. mekanikus og instrumentbygger J. Marstrand, i dag bedre kendt som maleren Wilhelm Marstrands far. Man mener, at selve maleriet blev destrueret efter at have været udstillet i en periode fra 1825 i Marstrands gård i Silkegade i København. I mange år har tabet været beklaget. Med denne tegning, der pludselig dukkede op på en auktion i 1999, har man nu mulighed for at danne sig et nogenlunde indtryk af det forsvundne maleri.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er en stor sjældenhed og har grundet omstændighederne omkring det tabte originale maleri stor kulturhistorisk værdi.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.

ID: ACC-1999-1

1998: Vilhelm Hammershøi: “Træstammer. Arresødal, Frederiksværk”

Maleri af Vilhelm Hammershøi: Træstammer. Arresødal, Frederiksværk, 1904.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

På en sommerrejse rundt på Sjælland i 1904 nåede Hammershøi (1864-1916) til Arresødal, hvor han fandt flere motiver i de nærliggende bøgeskove. Den danske bøgeskov blev i nationalromantikkens malerkunst symbol for dansk natur, en velordnet og kultiveret natur. I Hammershøis skovbilleder er himlen dog sjældent blå. Oftest er det en diset eller tåget baggrund han har malet. Men på billedet her, der hører til en gruppe af skovbilleder hvor han har åbnet skoven, ses træerne dog i silhuet mod himlens lysende baggrund.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Hammershøis produktion af landskabsbilleder er meget begrænset og blandt gruppen af lukkede skovbilleder indtager dette den mest suveræne plads.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-8

1998: C.W. Eckersberg: “Et møde ved parkens mur. Dagslys”

Tegning af C.W. Eckersberg: Et møde ved parkens mur. Dagslys, 1838-40.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Tegningen er et af forarbejderne til Eckersbergs (1783-1853) berømte og ambitiøse plancheværk om linearperspektivet fra 1841. Af Eckersbergs dagbøger fremgår det, at ideen til dette værk allerede opstod i 1837. Det følgende år blev hans teorier afprøvet på Kunstakademiets elever i form af praktisk undervisning – for stadig færre deltagere, hvilket dog ikke tog modet fra Eckersberg. Hans bestræbelser endte med udgivelsen af en række smukke pædagogiske og fantasifulde raderinger, 11 blade i folio med tekst.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er et usædvanligt smukt og velbevaret eksempel på Eckersbergs tegnekunst og viser, tilsammen med en pendant i offentligt eje, et par mellemstadier af et stort kunstværks tilblivelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-7