Forfatter: Agnete Rodskjer

Udgivet den

2000: Barokspejle fra Selsø Slot

To forgyldte barokspejle fra Selsø Slot, 1733.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene blev fremstillet i Paris og har befundet sig på Selsø Slot i ca. 250 år. De præcise omstændigheder ved deres herkomst kendes ikke, men det er sandsynligt, at de blev anskaffet i forbindelse med en ombygning af hovedbygningen i 1734, foranlediget af godsejeren, tidligere finansminister Christian Ludvig Scheel von Plessen (1676-1752). Alt indbo fra slottet blev solgt på en auktion i 1829, og spejlene udgjorde herefter det eneste bevarede originale inventar.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Spejlene er af højeste håndværksmæssige kvalitet. De er yderst sjældne og er et vidnesbyrd om den danske adels udenlandske kulturelle og kunstneriske orientering. Desuden står spejlene som eksponent for en specifik indretningsprocedure i 1700-tallets Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-2

Udgivet den

2000: Skibet “”Bonavista””



Tomastet skonnert Bonavista, bygget af skibsmester Ludvig Johansen, Marstal, Ærø, 1914.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Nationalmuseet. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Bonavista er en dansk såkaldt New Foundland-farer, dvs. et lille sejlskib bygget specielt kraftigt til den krævende sejlads på Nordatlanten med klipfisk fra New Foundland til Sydeuropa. Skonnerten sejlede i denne fart indtil 1926, og først da fik den installeret sin første hjælpemotor. Samtidig hermed blev skibet lagt om til sejlads i europæisk farvand. De sidste knapt 30 år har Bonavista sejlet som charterskib i de nordiske farvande, især i Øresund. Det er den sidste af de danske tomastede skonnerter, der endnu er bevaret. Udvalget har tidligere (1991-1992) søgt at redde et andet gammelt sejlskib, galeasen Shanty (1895) fra udførsel. Desværre måtte man efter opkøbet under den efterfølgende restaurering af skibet konstatere, at størstedelen af fartøjet var angrebet af råd. Der ville derfor blive tale om en rekonstruktion, hvis skibet skulle bevares. Det lykkedes ikke at skabe finansiering til denne mulighed, og Udvalget valgte derfor at opgive skibet, som herefter blev ophugget.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Selvom det er en kulturværdisag af lidt anden karakter end vanligt, er det naturligt at betegne skonnerten som en national kulturværdi af stor værdi. Skonnerten er en enestående repræsentant for den søfartskultur, som kendetegnede det lille øsamfund i Marstal, Danmarks fremmest søfartsby på den tid. Skibsbevaring er af stor betydning for dansk kultur-, søfarts- og lokalhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-1

Udgivet den

1999: Nøstentangen vinglas (2)

Ni vinglas fra Nøstentangen glasværk, graveret med motiver af det norske næringsliv af Heinrich Gottlieb Køhler, 1770’erne.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 (syv stk.) og 1999 (to stk.) og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Glassene, oprindeligt en gruppe på 24 glas, har tilhørt lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-92), der fra 1751 ledede glasværket på Nøstentangen i Norge. Hans oldebarn forærede glassene som bryllupsgave til baron Wedell-Wedellsborg i 1868. Ved en jagtmiddag mange år senere bar en stuepige de 24 glas ind på en bakke, hun snublede, og de fleste af glassene knustes – kun disse ni glas blev reddet. Siden da blev glassene håndbåret! Gravøren og tegneren af motiverne er den tyske mestergravør H.G. Køhler, der 1746-80 havde sit virke i København, Nøstentangen og Oslo.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Glassene er af høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, og de har en kendt herkomst, der kan føres tilbage til deres fremstillingstidspunkt. Kulturhistorisk er glassene enestående.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1991 og 1999.

ID: ACC-1999-2

Udgivet den

1999: Gobelinvævet bordtæppe

Hollandsk gobelinvævet bordtæppe fra det 17. århundredes midte

Udførselsforbud i 1999, erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2002 og overdraget til Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Bordtæppet er en hollandsk specialitet, vævet i Delft eller Gouda omkring midten af det 17. århundrede. Tæppet, der måler 190 x 305 cm, skildrer Kristus omgivet af apostle med border med frugt, fugle og bladværk.

Kulturværdiudvalget nedlagde i 1999 forbud mod udførsel af bordtæppet men først i 2002 blev det muligt at overtage bordtæppet. Den nye ejer og Kulturværdiudvalget blev her enige om en overtagelsespris for bordtæppet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.

ID: ACC-2002-1

Udgivet den

1999: C.W. Eckersberg: “Panorama…”

Tegning af C.W. Eckersberg: Panorama tegnet fra Kronprindsens Bastion paa Kronborg Vold hele Horizontcirklen rundt, 1824.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1999 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Tegningen er et forstudie til et stort panoramabillede bestilt hos Eckersberg (1783-1853) af kgl. mekanikus og instrumentbygger J. Marstrand, i dag bedre kendt som maleren Wilhelm Marstrands far. Man mener, at selve maleriet blev destrueret efter at have været udstillet i en periode fra 1825 i Marstrands gård i Silkegade i København. I mange år har tabet været beklaget. Med denne tegning, der pludselig dukkede op på en auktion i 1999, har man nu mulighed for at danne sig et nogenlunde indtryk af det forsvundne maleri.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er en stor sjældenhed og har grundet omstændighederne omkring det tabte originale maleri stor kulturhistorisk værdi.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.

ID: ACC-1999-1

Udgivet den

1998: Vilhelm Hammershøi: “Træstammer. Arresødal, Frederiksværk”

Maleri af Vilhelm Hammershøi: Træstammer. Arresødal, Frederiksværk, 1904.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

På en sommerrejse rundt på Sjælland i 1904 nåede Hammershøi (1864-1916) til Arresødal, hvor han fandt flere motiver i de nærliggende bøgeskove. Den danske bøgeskov blev i nationalromantikkens malerkunst symbol for dansk natur, en velordnet og kultiveret natur. I Hammershøis skovbilleder er himlen dog sjældent blå. Oftest er det en diset eller tåget baggrund han har malet. Men på billedet her, der hører til en gruppe af skovbilleder hvor han har åbnet skoven, ses træerne dog i silhuet mod himlens lysende baggrund.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Hammershøis produktion af landskabsbilleder er meget begrænset og blandt gruppen af lukkede skovbilleder indtager dette den mest suveræne plads.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-8

Udgivet den

1998: C.W. Eckersberg: “Et møde ved parkens mur. Dagslys”

Tegning af C.W. Eckersberg: Et møde ved parkens mur. Dagslys, 1838-40.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Tegningen er et af forarbejderne til Eckersbergs (1783-1853) berømte og ambitiøse plancheværk om linearperspektivet fra 1841. Af Eckersbergs dagbøger fremgår det, at ideen til dette værk allerede opstod i 1837. Det følgende år blev hans teorier afprøvet på Kunstakademiets elever i form af praktisk undervisning – for stadig færre deltagere, hvilket dog ikke tog modet fra Eckersberg. Hans bestræbelser endte med udgivelsen af en række smukke pædagogiske og fantasifulde raderinger, 11 blade i folio med tekst.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er et usædvanligt smukt og velbevaret eksempel på Eckersbergs tegnekunst og viser, tilsammen med en pendant i offentligt eje, et par mellemstadier af et stort kunstværks tilblivelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-7

Udgivet den

1998: Christian 6.s broderede bibel

Broderet bogbind fra perlestikkeren Gert Osserins værksted, ca. 1633-39.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Perlestikkerarbejde var højt skattet på den tid, bogen stammer fra. Der var flere værksteder i København, hvoraf det mest berømte var Gert Osserin, Christian 6.s førende perlestikker. På dette værksted i Østergade er bogbindet med stor sandsynlighed fremstillet. Bindet omslutter et samtidigt eksemplar af Christian 6.s bibel. Bogen stammer fra en dansk herregård, hvor den har været i slægtens eje i næsten 300 år.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Bogbindet må betragtes som et hovedværk inden for dansk broderikunst, hvoraf så lidt er bevaret. Broderierne er velbevarede, og bindet er som helhed enestående i dansk sammenhæng.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-6

Udgivet den

1998: H.C. Andersens manuskript til “Hyldemoer”

Originalmanuskript af H.C. Andersen til skuespillet Hyldemoer, 1851.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Manuskriptet af H.C. Andersen (1805-1875) er beskedent at se til – en ganske almindelig stilebog – men skuespillet Hyldemoer er blevet karakteriseret som Andersens smukkeste dramatiske arbejde. Det blev første gang opført på Casinoteatret 1. december 1851 og blev en folkelig succes. I mange år troede man, at manuskriptet var gået tabt, men det dukkede pludselig op på en auktion over teatrets løsøre i 1939. Manuskriptet rummer mange rettelser og tilføjelser, der giver vigtige oplysninger om tilblivelsen af teksten.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Manuskriptet af vores største digter er af så betydelig litteratur- og teaterhistorisk interesse, at det må karakteriseres som et nationalt klenodie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998

ID: ACC-1998-5

Udgivet den

1998: Rokokospejle fra det første Christiansborg

To forgyldte rokokospejle med kongelige brandstempler, ca. 1750-70.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene stammer fra det første Christiansborg Slot, der blev påbegyndt i 1733. Ved indretningen af slottet slog den tidlige rokoko for første gang igennem i Danmark, og slottet blev naturligt toneangivende for tidens andre rokokointeriører. Både slottet og næsten alt inventaret gik tabt ved den store slotsbrand i 1794. Hvornår disse spejle er blevet udskilt fra resten af indboet, ved man dog ikke. At de har været i kongeligt eje under både Christian 6. og Christian 7. vidner stemplerne på bagsiden af spejlene om.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er kun bevaret et lille antal møbler fra det første Christiansborg Slot. De indtager derfor en helt central plads i den danske kulturarv. Spejlenes træskærearbejde er yderligere af sjældent høj kvalitet og er et forment eksempel på det bedste fra tiden.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-4