Forfatter: Laura Thomasen

Udgivet den

1998: H.C. Andersens manuskript til “Hyldemoer”

Originalmanuskript af H.C. Andersen til skuespillet Hyldemoer, 1851.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Manuskriptet af H.C. Andersen (1805-1875) er beskedent at se til – en ganske almindelig stilebog – men skuespillet Hyldemoer er blevet karakteriseret som Andersens smukkeste dramatiske arbejde. Det blev første gang opført på Casinoteatret 1. december 1851 og blev en folkelig succes. I mange år troede man, at manuskriptet var gået tabt, men det dukkede pludselig op på en auktion over teatrets løsøre i 1939. Manuskriptet rummer mange rettelser og tilføjelser, der giver vigtige oplysninger om tilblivelsen af teksten.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Manuskriptet af vores største digter er af så betydelig litteratur- og teaterhistorisk interesse, at det må karakteriseres som et nationalt klenodie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998

ID: ACC-1998-5

Udgivet den

1998: Rokokospejle fra det første Christiansborg

To forgyldte rokokospejle med kongelige brandstempler, ca. 1750-70.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene stammer fra det første Christiansborg Slot, der blev påbegyndt i 1733. Ved indretningen af slottet slog den tidlige rokoko for første gang igennem i Danmark, og slottet blev naturligt toneangivende for tidens andre rokokointeriører. Både slottet og næsten alt inventaret gik tabt ved den store slotsbrand i 1794. Hvornår disse spejle er blevet udskilt fra resten af indboet, ved man dog ikke. At de har været i kongeligt eje under både Christian 6. og Christian 7. vidner stemplerne på bagsiden af spejlene om.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er kun bevaret et lille antal møbler fra det første Christiansborg Slot. De indtager derfor en helt central plads i den danske kulturarv. Spejlenes træskærearbejde er yderligere af sjældent høj kvalitet og er et forment eksempel på det bedste fra tiden.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-4

Udgivet den

1998: Christen Købke: “Kunstnerens selvportræt”

Blyantstegning af Christen Købke: Kunstnerens selvportræt, 1836.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Billedet er tegnet i Købkes (1810-1848) virksomme og fine periode i 1830’ernes midte. Det lille selvportræt viser en mand der har set på sig selv med et problematisk og skeptisk blik. Og netop på denne tid havde Købke nogle religiøse anfægtelser, der førte til venners indgriben og en rejse til Italien. Her oplevede han til gengæld en lang og lykkelig arbejdsperiode. Portrættet er ukendt i litteraturen.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Købke har yderst sjældent skildret sig selv. Portrættet giver et nyt og anderledes indtrængende billede af kunstneren.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-3

Udgivet den

1998: C.W. Eckersberg: “Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer”

C.W. Eckersberg: ”Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer”, 1845. (SMK, Public Domain)

Erhvervet af Statens Museum for Kunst i 2017, hvorved en bankbokssag fra 1998 fandt sin afslutning.

Om maleriet

I ”Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer” ses en menneskemængde, der løber i samlet flok, men da motivet er indrammet af en døråbning, ser man kun et udsnit af gaden; beskæringen understreger centralperspektivet, der leder blikket direkte ind i midten af maleriet: En ung pige står i døråbningen med solen i ansigtet og spejder efter noget uden for billedet. Eckersberg indfanger øjeblikket og skaber en handling uden historie. Som beskuer undrer man sig over, hvad der egentlig er på færde og fristes til at digte videre på historien før og efter øjebliksskildringen.

I 1998 blev dette maleri forsøgt udført af Danmark af en schweizisk køber, men Kulturværdiudvalget nedlagde dengang forbud mod udførsel. Da køberen ikke ønskede at acceptere udvalgets købstilbud, har maleriet siden da befundet sig i en bankboks i Danmark.

I 2017 ønskede ejeren imidlertid at sælge maleriet, som derfor blev sat på auktion hos Bruun-Rasmussen Kunstauktioner. Den sagkyndige ekspert på Statens Museum for Kunst fastslog over for udvalget, at den kunstfaglige vurdering af maleriet ikke har ændret sig siden 1998, og på auktionen den 28. november 2017 blev maleriet erhvervet af Statens Museum for Kunst.

Deponering

Maleriet indgår i samlingen på Statens Museum for Kunst. Museet har udstillet maleriet i samlingen af dansk kunst fra 1800-tallet. Læs mere om maleriet her.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 1998 og 2017.

ID: BOX-1998-2

Udgivet den

1998: Wilhelm Marstrand: “Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri”

Maleri af Wilhelm Marstrand: Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri, 1839.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nivaagaard-samlingen.

Maleriet er et bestillingsarbejde fra Marstrands (1810-73) københavnske mæcen Waage Petersen, der skulle have et minde med hjem fra sit ophold i Rom. Billedet er et centralt udtryk for periodens Italiensopfattelse, såvel som for en ændret selvopfattelse. Kontrasten mellem italiensk livsudfoldelse og nordisk tilknappethed er stor. Italienerne i deres folkloristiske dragter hengiver sig til vinen og dansen, mens deres mere reserverede gæster, medlemmer af den danske kunstnerkoloni klædt i sort, sidder i baggrunden til venstre som tilskuere.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er det ubestridte hovedværk fra Marstrands første ophold i Italien.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-2

Udgivet den

1998: Wilhelm Marstrand: “Liggende kvindelig model”

Maleri af Wilhelm Marstrand: Liggende kvindelig model, 1833.

Maleriet er ikke meget større end et A4-ark, knapt 27 x 37 cm. Det blev udført under tre modelseancer i 1833, hvor Marstrand (1810-1873) var elev hos C.W. Eckersberg (1783-1853). Denne lod udvalgte elever male efter nøgenmodel i hans private atelier på Charlottenborg. Eckersberg skriver i sin dagbog den 23. oktober 1833: Roed, Købke, Marstrand og Müller blev i dag færdige med et Studium af en quindelig Model. Mange kunstkendere anser det for at være et af Marstrands fineste arbejder.

Kulturværdiudvalget har ved nedlæggelse af udførselsforbud vægtet, at Marstrands modelbillede er af usædvanlig høj kvalitet og hæver sig som selvstændigt ku0nstværk over skolearbejdernes karakter. Med sin stærkt sensuelle udstråling er billedet enestående, set i sammenhæng med Eckersbergskolens generelt mere nøgterne og kølige modelbilleder. Modelskolen synes på dette tidspunkt at have været unik set i europæisk perspektiv.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: BOX-1998-1

Udgivet den

1998: Rokokokonsol af Mathias Ortmann

Konsol i rokokostil, signeret Mathias Ortmann, midten af 1700-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Nationalmuseet.

Mathias Ortmann (ca. 1698-1757) var en af den danske rokokos førende snedkere. Han fik dansk statsborgerskab i 1727 og blev 24 år efter udnævnt til kgl. kunst- og kabinetsnedker. Ortmann havde sin forretning i Gothersgade 41, hvorfra han bl.a. solgte færdiglavede møbler. At have møbler på lager frem for at afvente en bestilling var en forholdsvis ny praksis i tiden. Hvem der i sin tid købte konsollen ved man ikke, men den har i en periode befundet sig på Boller Herregård ved Horsens.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: I dag kender man ca. 25 møbler fra Ortmanns værksted. Alligevel er denne konsol den eneste kendte forgyldte og udskårne konsol fra hans hånd.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-1

Udgivet den

1997: To malerier af slagscener i Bourgignonstil (Ledreborg 4)

To malerier af slagscener i Bourgignonstil. Ukendt kunstner. Fra 1600-tallet.

Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Ledreborgfondet. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Et af fire malerier, som har tilhørt herregården Ledreborg sydvest for Roskilde. Billederne er del af en omfattende kunstsamling skabt af bygherren, statsminister Johan Ludvig von Holstein (1694-1763) og senere forøget af hans søn. Kun få af billederne fra Ledreborgs malerisamling er ved arvegang udgået fra huset. Resten er i behold og tilhører Ledreborgfonden (oprettet 1978), hvis formål er at fastholde samlingen på Ledreborg for offentligheden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Malerierne har gennem mere end 200 år udgjort en bestanddel af det enestående og helstøbte interiør på Ledreborg. Der er lagt mere vægt på betydningen af at kunne genskabe den oprindelige indbosamling i videst muligt omfang end på kunstkvaliteten af de enkelte værker.

De fire malerier er beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretninger for årene 1987, 1988, 1992 og 1997.

ID: ACC-1997-5

Udgivet den

1997: Karel van Mander: “Aron som ypperstepræst”

Maleri af Karel van Mander III: Aron som ypperstepræst, 1635-40.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Van Mander (1610-79) var en af de fremragende hollandske kunstnere, som Christian 4. kaldte til Danmark for at udføre forskellige kunstneriske opgaver. Fra 1623 og til sin død 47 år senere havde han med kortere afbrydelser sit virke her. Netop dette af van Manders billeder vidner om hans tilknytning til Rembrandt-skolen. Maleriet har tilhørt grev Adam Gottlob Moltke (1710-92) og været en del af hans malerisamling, der – bortset fra Den kgl. Malerisamling – var den fineste samling af ældre udenlandsk kunst i landet. Billedet har været i dansk eje i ca. 350 år.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriets usædvanlige fine kvalitet og van Manders centrale placering i dansk kunsthistorie nuancerer repræsentationen af dansk maleri i 1600-tallet. Herudover er billedets ejermæssige historie interessant.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.

ID: ACC-1997-4

Udgivet den

1997: C.W. Eckersberg: “Prospekt af egnen ved Liselund på Møen”

Maleri af C.W. Eckersberg: Prospekt af egnen ved Liselund på Møen, 1809.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Maleriet indgik oprindeligt i en serie på 12 prospekter fra Møn, som Eckersberg (1783-1853) udførte på bestilling af kammerherre Christopher von Bülow. Det har siden været nedarvet i familien indtil det kom på auktion. Malerierne fra Møn er vigtige eksempler på den unge Eckersbergs mere romantiske landskabskunst inden hans afrejse til Paris i 1810. Billedet har en central placering i skildringen af tidens følsomme landskabshave.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Maleriet er et af de allerførste, hvor Eckersberg for alvor viste sit kunstneriske talent. Af serien af billeder fra Møn, der ikke alle er af lige høj kvalitet, er dette er at de absolut bedste, både hvad angår komposition og udførelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.

ID: ACC-1997-3