1993: Georg Brandes’ originalmanuskript til “William Shakespeare”

Originalmanuskript af Georg Brandes til William Shakespeare, 1895-96.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1993 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter loven § 2, stk. 4.

Georg Brandes (1842-1927) overdrog i 1925 dette originalmanuskript til et af sine hovedværker til sin mangeårige sekretær. Det kunne være renskriften, idet der forekommer meget få rettelser i skriftet. Det må formodes, at manuskriptet oprindeligt har været en del af Brandes’ arkiv, som forfatteren donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1912 på opfordring af en komite af kulturpersonligheder. Arkivet er i dag selve centret for den Brandesforskning, der foregår på både nationalt og internationalt plan.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et interessant og vigtigt arbejdsmanuskript til et værk, der har været med til at gøre Brandes kendt i udlandet. I den internationale Shakespeareforskning har Brandes’ bidrag status som et hovedværk. I forskningsmæssig sammenhæng er det således væsentligt at bevare værket i landet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1993.

ID: ACC-1993-2

1992: Hebraisk haggadah

Hebraisk håndskrift, en illustreret haggadah på pergament, 1772.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Denne haggadah blev reddet fra ødelæggelserne i koncentrationslejren Theresienstadt under Anden Verdenskrig, ved at en dødsdømt polsk jøde betroede bogen til en dansk jødisk fange, før han selv blev sendt til Auschwitz. Danskeren overlevede Holocaust og bragte bogen med til Danmark, hvor den siden har været i familiens eje. En haggadah er en jødisk påskeliturgi, fortællingen om det jødiske folks redning fra Ægypten. Den læses traditionelt af familiefaderen på den aften, som indleder påskehøjtideligheden og er en af de mest populære bøger i den jødiske kultur.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Omstændighederne ved håndskriftets overdragelse til en dansk jøde i Theresienstadt, dets efterfølgende redning og bevarelse i Danmark siden 1945 må siges at udgøre sådanne særlige omstændigheder, der begrunder dets forbliven i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-4

1991: Manuskript og to breve af H.C. Andersen

Et manuskript og to breve af H.C. Andersen fra årene 1866-68.

Erhvervet samlet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Foruden manuskriptet til H.C. Andersens (1805-1875) digt Paa Ungdommens friske Rosenblad er det ene af hans to breve særligt interessant: Det er et rejsebrev fra d. 15. maj 1867, der foruden en righoldig rejsebeskrivelse rummer manuskript til to af hans andre digte, henholdsvis I Jurabjergene og I Neuchatel. Begge digte findes, med små afvigelser, ligeledes i hans dagbog for rejsen.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Disse autografer fra H.C. Andersens hånd er i sig selv klenodier og må betragtes som oplagte kulturværdier, der bør forblive i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-3

1991: Herman Bangs korrekturer til “Stuk” og “Sommerglæder”

Herman Bangs korrekturer til romanerne Stuk og Sommerglæder, hhv. 1887 og 1902.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Stuk er et hovedværk i Herman Bangs (1857-1912) forfatterskab. Bogen giver et livligt billede af København og er et portræt af en generation. Netop dette af korrektureksemplarerne fremstår for store partiers vedkommende mere som et egenhændigt arbejdsmanuskript til bogen end som en almindelig korrektur. Sammen med korrekturen på Sommerglæder, Bangs morsomste roman, giver den et indblik i forfatterens arbejdsproces.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Romanen Stuk er et af den danske litteraturs hovedværker. Der er tale om overordentlige interessante korrekturer, vigtige for udforskningen af Herman Bangs arbejdsmetode.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991.

ID: ACC-1991-2

1990: Bogbind udført af Jakob Krause

Bogbind i hvidt svineskind udført af Jakob Krause.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Bogbindet stammer fra Frederik 2.s bibliotek; det er forsynet med dansk våben og indeholder dele af det Gamle Testamente på tysk. Jakob Krause var tidens største tyske bogbinder, da han blev tilknyttet kurfyrst August af Sachsens hof i 1566. Kurfyrsten var gift med den danskfødte prinsesse Anna, søster til Frederik 2. (1534-1588), og parret var begge lærdomselskende og stærkt interesserede i at samle på bøger. De havde eget trykkeri på slottet og havde således behov for en dygtig bogbinder. På grund af familieskabet bestod der i en årrække en nær forbindelse mellem det danske hof og det boginteresserede kurfyrstepar.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et klenodie, da det har været kongeligt eje og muligvis blev givet til den danske konge som del af en bibelgave fra hans svoger, kurfyrst August af Sachsen.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-2

1990: Hebraisk håndskrift “Kad Ha-Kemach”

Hebraisk håndskrift Kad Ha-Kemach af Bachya (Bechaye) ben Asher, 1600-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Navnet Kad Ha-Kemach betyder egentlig Melkrukken og er et citat fra det Gamle Testamente, 1. Kongebog, hvor Gud gennem profeten Elias lover en enke, at hendes hus aldrig skal mangle brød. Det antages, at Bachya med dette valg af titel til sin bog hentyder til dens indhold af åndelig føde. I bogen diskuteres centrale begreber i jødedommen, som f.eks. overholdelse af budene. Rabbineren Bachya ben Asher var virksom i Zaragoza i Spanien i slutningen af 1200-tallet. Dette håndskrift er en senere afskrift af rabbinerens oprindelige bog.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Man har lagt vægt på håndskriftets alder, at det har været i Danmark i generationer, er købt inden for landets grænser og med stor sandsynlighed har været anvendt af danske forskere.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.

ID: ACC-1990-1

1988: Kobberstikker C.L Lahdes stambøger

To stambøger, som har tilhørt kobberstikkeren C.L. Lahde (1765-1833).

Erhvervet i 1988 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek efter ministerens accept af at lade bøgerne være omfattet af Kulturværdiloven, jf. § 2, stk. 4.

Stambøger er en slags gæstebøger, man på Lahdes tid medbragte på sine rejser. Her kunne betydningsfulde mennesker, man mødte undervejs, skrive en lille hilsen, måske i form af et lille digt, eller som tegninger og fine farvelagte billeder. Flere kendte danske kunstnere har givet deres bidrag til de to bøger, bl.a. Bertel Thorvaldsen, som Lahde lærte at kende, mens de gik på Kunstakademiet i København, og C.W. Eckersberg, der som ganske ung i en periode boede hos og arbejdede for Lahde.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Stambøgerne er af betydelig kunst- og kulturhistorisk værdi, da de bl.a. rummer tegninger af kendte guldalderkunstnere.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1988.

ID: ACC-1988-1