Forfatter: Agnete Rodskjer

Udgivet den

2018: Camille Pissarro: Portræt af en dreng, 1852/55

 

Camille Pissarro (1830-1903) blev født i Dansk Vestindien og var dansk statsborger hele sit liv, men det var for sit kunstneriske virke i Frankrig, han blev verdensberømt og siden udråbt til ”impressionismens fader”. (Ordrupgaard)

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2018 og overdraget til Ordrupgaard.

Om maleriet

Maleriet er ganske unikt i dansk kunsthistorie: Et dansk guldalderportræt af en afrikansk dreng, malet af en af de største, franske impressionister, hvilket er en helt usædvanlig cocktail. Danske kunstmuseer har mange guldalderportrætter, men de skildrer mestendels det hvide borgerskab. Der findes ikke tilsvarende i dansk kunsthistorie, og i hele Pissarros ganske omfattende, tidlige værk er portrættet en stor sjældenhed.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at maleriet må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

  • Dette hidtil ukendte værk er en sjældenhed malet af en kunstner, som blev født på Skt. Thomas i det daværende Dansk Vestindien og forblev dansk statsborger hele livet. Senere i livet blev han verdenskendt som en af de førende og banebrydende kunstnere i gruppen af franske impressionister.
  • Maleren var i sine unge år under oplæring i den kunstneriske udtryksform, som konstituerer det danske guldaldermaleri, og maleriet, som sætter en vestindisk sort dreng i centrum, er et unikt vidnesbyrd om den tidlige fase i malerens kunstneriske udvikling
  • Maleriet giver et sjældent kulturhistorisk bidrag til Danmarks historie som kolonimagt.

Finansiering

Købet af maleriet af gjort muligt via donationer fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Ny Carlsbergfondet samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Deponering

Maleriet er efter erhvervelsen overdraget til kunstmuseet Ordrupgaard.

 

ID: ACC-2018-2

Udgivet den

2018: Fem økser af grønsten og anden bjergart samt en fuldslebet økse af flint

Fem økser af grønsten og anden bjergart samt en fuldslebet økse af flint

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2018 og overdraget til Museum Østjylland, Randers.

Om genstandene

Alle redskaberne er fundet på en ejendom i Tvede ved Randers og opfylder derfor en central betingelse for, at Kulturværdiudvalget udsteder et udførselsforbud, nemlig at fundstedet er kendt, og redskaberne har derfor arkæologisk og forskningsmæssig værdi.

Finansiering og deponering

Redskaberne er finansieret af – og efter beslutning fra Kulturværdiudvalget – tillige deponeret hos Museum Østjylland, Randers.

 

ID: ACC-2018-1

Udgivet den

2017: Benjamin Wolffs “Hindostanske Antiqwiteter”

Benjamin Wolffs samling af Hindostanske Antiqwiteter

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til Nationalmuseet.

Om tegningerne

Benjamin Wolff (1790-1866) var en dansk godsejer og kunstsamler. Samlingen består af såvel Wolffs egne som andre af hans samtidiges omhyggeligt tegnede kopier af klassiske indiske templer, skulpturer mv. med detaljer, opmålinger osv.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Fra et dansk kulturværdimæssigt synspunkt er det overordnede argument for at beholde disse værker, at Wolff er et sjældent eksempel på en dansk amatørorientalist, forstået i den oprindelige betydning af ordet “orientalist”, før Edward Saids kolonialismekritiske, standardsættende værk Orientalism fra 1978.

Det er derfor vigtigt at bevare dokumentation for den omhyggelighed og oprigtige interesse i ikke-europæiske civilisationer, som orientalismen også var udtryk for, her i form af Wolff, med et sjældent dansk islæt.

Finansiering

Købet af er finansieret af generøse donationer fra Nationalmuseets Fond til Videnskabelige Undersøgelser og Erhvervelser.

Deponering

Både denne og årets anden erhvervelse fra Benjamin Wolffs samling er deponeret i Nationalmuseet.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-3

Udgivet den

2017: Benjamin Wolffs indiske akvareller

Benjamin Wolffs samling af akvareller af indisk kunstner, tidlig 19. århundrede, Felicity Hall. The Seat of Capt. George Cruttenden, 14. juli 1800

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til Nationalmuseet.

Om samlingen

Benjamin Wolff (1790-1866) var en dansk godsejer og kunstsamler. Akvarellerne er et sjældent eksempel på billeddokumentation af hverdagen i kolonierne i 1800-tallet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Argumentet for at bevare akvarellerne af den unge Sarah Cruttenden (senere gift Wolff) er, at de viser et sjældent tværkulturelt samvær mellem europæiske børn og deres indiske tjenestefolk. Kolonialismen er en central del af Danmarks og Europas historie, men hverdagen i kolonierne er sjældent blevet dokumenteret i billedform som her. Desuden dokumenterer billederne det tidlige 1800-tals mode: højtaljet kjole i de tynde indiske bomuldsstoffer, som var en af de væsentligste årsager til, at europæerne indledte deres handelstogter til Indien. Dette maleri vil kunne fortælle meget kolonihistorie i en udstilling og anden formidling.

Den særlige danske forbindelse består i, at Sarah senere blev gift med Benjamin Wolffs bror og flyttede til København, hvor hun blev malet af Eckersberg.

Finansiering

Købet af er finansieret af generøse donationer fra Nationalmuseets Fond til Videnskabelige Undersøgelser og Erhvervelser.

Deponering

Både denne og årets anden erhvervelse fra Benjamin Wolffs samling er deponeret i Nationalmuseet.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-3

Udgivet den

2017: Wilhelm Marstrand: “Portræt af Otto Marstrands to døtre…”, 1857

Wilhelm Marstrand: “Portræt af Otto Marstrands to døtre og deres vestindiske barnepige, Justina, i Frederiksberg Have”, 1857. (SMK, Public Domain)

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Om maleriet

Maleriet er et sjældent eksempel på en samtidig dokumentation og fortolkning af tilstedeværelsen af afro-caribiere i København i slutningen af 1800-tallet. Portrættet viser barnepigen Justina sammen med malerens niecer, Emily og Annie Martrand, med et parti af Frederiksberg Have som baggrund.

En lang række karakteristika ved fremstillingen gør værket interessant, bl.a. er det barnepigen Justina, og ikke familien Marstrands børn, der danner centrum i skildringen, og maleriet er tillige fyldt med symbolske referencer til den allerede i 1850’erne igangsatte diskussion om de Vestindiske Øers fremtid – herunder deres fortsatte tilknytning til Danmark.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at maleriet må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

  • dette værk af den store danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand har en meget høj kunstnerisk kvalitet
  • malerens valg af motiv, som sætter en vestindisk barnepige i centrum, er yderst sjældent, og
  • maleriet giver et sjældent kulturhistorisk bidrag til Danmarks historie som kolonimagt.

Finansiering

Købet af maleriet er finansieret af generøse donationer fra Knud Højgaards Fond og Hermod Lannungs Museumsfond. Også Slots- og Kulturstyrelsen har bidraget til købet.

Deponering

Udvalget besluttede, at maleriet efter erhvervelse skal indgå i samlingen på Statens Museum for Kunst. Museet har udstillet maleriet i samlingen af dansk kunst fra 1800-tallet. Læs mere om maleriet her.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-2

Udgivet den

2017: H.C. Andersens billedbog til Marie Henriques, 1869

Opslag fra H.C. Andersens billedbog til Marie Henriques

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til H.C. Andersen samlingen, Odense Bys Museer.

Om bogen

I 1869 forfattede H.C. Andersen en billedbog, som den lille Marie Henriques – datter af Andersens ven, vekselmægler Martin R. Henriques – skulle have til sin treårs fødselsdag. I billedbogen, som Andersen gav Marie, er hun hovedpersonen selv: Hun får en mægtig rejselyst og foretager en verdensrejse sammen med den noget strikse barnepige Sidse.

Billedbogen har formatet 20 x 17 cm. Den er sammenstykket af en række kollegiehæfter, som er syet sammen og forsynet med for- og bagside i pap. Indbindingen er foretaget af H.C. Andersen selv. Med sine 184 sider er billedbogen en af de mest omfangsrige billedbøger, som H.C. Andersen har lavet. Den forener hans digtekunst med hans billedkunst i et illustreret eventyr, der er viet til ét bestemt barn, nemlig rejseeventyrets hovedperson.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at billedbogen må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

  • billedbogen af den store danske digter og billedkunstner er et helstøbt, selvstændigt og velbevaret værk og udgør en hidtil ukendt sammenhængende fortælling, som kun findes i dette ene eksemplar
  • billedbogen er gennemillustreret med collager og med hele 24 hidtil ukendte papirklip fra H.C. Andersens hånd
  • billedbogen vidner om digterens betydelige og rørende arbejdsindsats for at glæde og underholde et lille barn.

Finansiering

Købet af billedbogen er finansieret af en stor donation fra Augustinus Fonden. Også Slots- og Kulturstyrelsen har bidraget til købet.

Deponering

Billedbogen er efter erhvervelsen deponeret i H.C. Andersen samlingen, Odense Bys Museer.  Museet har efterfølgende udstillet billedbogen og valgt at digitalisere bogen med oversættelser til engelsk og kinesisk, så billedbogen kan ses og studeres af et internationalt publikum. Se billedbogen her.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-1

Udgivet den

2015: Hebraisk liturgisk håndskrift fra Fredericia

Kulturværdiudvalget modtog i november 2014 en udførselsansøgning fra ejeren af et hebraisk liturgisk håndskrift Birkat Kohanim im Seder Pidyon ha-Ben … Noah ben Meir Segal, Fredericia, Danmark (1802), som ejeren ønskede at sælge på en auktion i New York. Vurderingen af håndskriftets værdi var USD 15.000-20.000, svarende til ca. 90.000-120.000 DKR, og lå dermed under værdigrænsen i kulturværdilovens § 2, stk. 1, nr. 2), som senest var reguleret til 164.000 kr. med virkning fra 1. januar 2015.

Efter EU’s forordning nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder må manuskripter uanset deres værdi kun udføres til lande uden for Fællesskabets toldområde mod forelæggelse af udførselstilladelse, jf. artikel 2 og punkt 9 i bilag 1 til forordningen. Der skulle således efter EU-reglerne foreligge en udførselstilladelse, før manuskriptet måtte udføres.

Håndskriftets vurdering lå som nævnt under lovens værdigrænse, men Kulturværdiudvalget indstillede til Kulturministeren, at lovens dispensationsbestemmelse i henhold til § 2, stk. 4 blev bragt i anvendelse, således at kulturværdilovens bestemmelser ville finde anvendelse. Kulturministeren fulgte Udvalgets indstilling.

Der er tale om et meget sjældent miniaturehåndskrift (9 x 7 cm), som stammer fra en af de første danske jødiske menigheder i Fredericia, som fra slutningen af 1600-tallet, grundet særlige privilegier, udgjorde første stop for mange immigranter (ikke kun jødiske) til Danmark. Håndskriftet er, som noget ganske særligt, skrevet i Danmark for en person i Danmark, og begge er knyttet til et sted med en lang og interessant jødisk historie. Danske håndskrifter fra den jødiske menighed i Fredericia er meget sjældne. Dette håndskrifts proveniens og kulturhistoriske sammenhæng betød, at det ud fra en jødisk- og kulturhistorisk synsvinkel burde forblive i Danmark. Kulturværdiudvalget besluttede derfor at nedlægge forbud mod, at håndskriftet udførtes af Danmark.

Når Kulturværdiudvalget nedlægger udførselsforbud, skal det samtidig fremsætte et købstilbud. Auktionshuset Sotheby’s havde, før Udvalget meddelte, at det var indstillet på at nedlægge forbud mod udførsel af håndskriftet, vurderet håndskriftet til mellem 90.000-120.000 kr. Udvalget tog udgangspunkt i denne vurdering og tilbød at købe håndskriftet for gennemsnittet af de nævnte vurderingssummer, 105.000 kr., et tilbud, som ejeren tog imod. Det Kongelige Bibliotek finansierede denne erhvervelse, og håndskriftet er nu indgået i bibliotekets judaistiske samling.

ID: ACC-2015-1

Udgivet den

2011: Flintmejsel fra Svanninge

flintmejsel

Mejsel af flint fra stenalderen, fundet ved Svanninge på Fyn.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2010. Købsprisen blev tilvejebragt af Nationalmuseet, som Kulturværdiudvalget efterfølgende overdrog stenøkserne til.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Mejslen er et fint stenalderfund med proveniens, idet den kan stedfæstes og dermed har både forskningsmæssig og kulturhistorisk betydning.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2011.

ID: ACC-2011-2

Udgivet den

2011: Tre stenøkser fra Nysø, Bredeshave og Saksild

trestenokser

Tre stenøkser med findestederne påskrevet:

Tyndnakket flintøkse, slebet på fire sider, 14 cm, findested Nysø 1988.

Tyknakket flintøkse, findested Bredeshave 117.

Trindøkse af bjergart, 12 cm, findested Saksild 9/8 1957.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2011. Købsprisen blev tilvejebragt af Nationalmuseet, som Kulturværdiudvalget efterfølgende overdrog stenøkserne til.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Genstandene er fine stenalderfund med proveniens, idet de kan stedfæstes og dermed har både forskningsmæssig og kulturhistorisk betydning. Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2011.

ID: ACC-2011-1

Udgivet den

2010: Flintdolk fra Stubberup

Flintdolk fra Stubberup ved Nysted, Lolland (stenalderen)

Kulturværdiudvalget blev i 2010 ansøgt om tilladelse til udførsel af en flintdolk fra stenalderen. Udvalget besluttede at nedlægge forbud mod udførsel af flintdolken, da Udvalget fandt, at der er tale om en umistelig kulturværdi. Udvalget lagde ved beslutningen bl.a. vægt på, at flintdolken ganske vist er et løsfund, men den har, hvilket er sjældent, bevaret oplysninger om sin proveniens, Stubberup på Lolland.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2010.

ID: BOX-2010-1