Forfatter: Laura Thomasen

Udgivet den

1995: Jordfundne våben (2)

En skafthuløkse fra 600-tallet fra Hvedesegård, Skævinge sogn og en dølleøkse fra 300-tallet fra Søborg sø. Fra middelalderen stammer to økser fundet i Søborg sø i Nordsjælland, en økse fra Borgergade i København, en nyredolk fundet på Lolland og en stigbøjle fra Ebeltoft.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1995 og overdraget til Nationalmuseet.

Danefæ er – ifølge museumsloven – ejerløse genstande fra fortiden fundet i Danmarks jord, af værdifuldt materiale eller af stor kulturhistorisk betydning. De skal afleveres til Nationalmuseet, mens finderen til gengæld får en dusør. Nogle jordfundne våben, som for årtier siden burde være indleveret som danefæ, har imidlertid været gemt væk i privat eje, og det har ikke været muligt at efterspore finderne. For at redde dem fra salg til udlandet, trådte Kulturværdiudvalget til.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Jordfundne danske oldsager, som under normale omstændigheder ville være underkastet danefæbestemmelserne, er kulturværdier, som skal bevares i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1995.

ID: ACC-1995-1

Udgivet den

1994: Det Juhlske renæssanceskrin

Sølvmonteret renæssanceskrin af ibenholt med våbenskjold og monogrammer, 1600-1625.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Nationalmuseet.

Dette skrin kan meget vel have indeholdt kostbare sager og vigtige dokumenter. Ud over en solid lås er skrinet udstyret med en dobbeltbund med et hemmeligt rum. Man kender endnu ikke noget til skrinets ejerforhold før 1762. Fra da af tilhørte det stiftsamtmand i Odense Carl Juel (1706-1767) og hans tredje kone, den 30 år yngre Amalie Christiane Raben. Carl Juel spillede en fremtrædende rolle under Christian 6. og Frederik 5., hvor han gjorde karriere som hofembedsmand og diplomat.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Skrinets kvalitet, bevaringstilstand, sjældenhed og tilknytning til en af de mest indflydelsesrige danske adelsslægter i 1600- og 1700-tallet er vægtige argumenter for dets forbliven i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-5

Udgivet den

1994: Kolossalspejle af I.C. Lillie

To store spejle af I.C. Lillie, 1700-tallets anden halvdel.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Christian 7.s palæ på Amalienborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Spejlene, der er tre meter høje, er tegnet af kgl. hofdekoratør I.C. Lillie (1760-1827). De er muligvis identiske med de to spejle, der blev installeret i lakajgemakket i kongeetagen ved en modernisering af Christiansborg i 1786. Ved branden på Christiansborg i 1794 blev adskilligt af inventaret reddet og bragt til kongefamiliens nye domicil på Amalienborg. Dog er spejlene ikke med på fortegnelsen over disse ting – måske er de blevet solgt fra ved en senere auktion.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Såvel den arkitektoniske udformning som den håndværksmæssige kvalitet i skæringer og malet dekoration af de to spejle er af så høj kvalitet, at de bør bevares i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-4

Udgivet den

1994: Søren Kierkegaards eksemplar af Det Nye Testamente

Søren Kierkegaards eksemplar af Det Nye Testamente på græsk, udgivet af G.C. Knapp, Halle, 1829 (4. udg.).

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Testamentet blev i lighed med Søren Kierkegaards (1813-55) øvrige bogsamling solgt på auktion i 1855 efter forfatterens død, og det har i mange år befundet sig i udenlandske samlinger før det atter kom til Danmark i 1994. Denne udgave er, foruden hans signatur på flyvebladet, forsynet med hundredevis af henvisninger, understregninger og håndskrevne notater. Notaterne vidner om et intensivt studium af Det Nye Testamente. Kierkegaard var stærkt optaget af begrebet Det Nye Testamentes kristendom.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Dette eksemplar af Det Nye Testamente på græsk udgør en primær kilde for forskningen til en dybere forståelse af Kierkegaards bibelske studier, idet ingen af noterne tidligere har været offentliggjorte eller tilgængelige.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-3

Udgivet den

1994: Kalejdoskop fra professor Smiths etablissement

Kalejdoskop fra professor Smiths etablissement, 1824.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Danmarks Tekniske Museum.

Kalejdoskopet blev opfundet i England i 1817. Dette pragtkalejdoskop blev bestilt af kammerherre Oppen som en gave til kongen af Ashanti, det nuværende Ghana. Imidlertid nåede det aldrig frem, da skibet led havari undervejs, og kalejdoskopet kom tilbage til Danmark. Det er et af flere af instrumentmageren og lægen Jeppe Smith (1759-1821) der udviklede og fremstillede både fysiske, matematiske og optiske instrumenter i sit etablissement, der havde en førende stilling i Danmark. Således leverede han instrumenter både til marinen og den optiske telegraf.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Kalejdoskopet er på grund af sin udførelse og historie enestående. Jeppe Smith og hans etablissement har haft stor betydning for fremstillingen og udbredelsen af videnskabelige instrumenter i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-2

Udgivet den

1994: Jordfundne våben (1)

Et vikingesværd fra o. 900, fundet i omegnen af Nysted, Lolland, og en økse fra middelalderen.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Nationalmuseet.

Danefæ er – ifølge museumsloven – ejerløse genstande fra fortiden fundet i Danmarks jord, af værdifuldt materiale eller af stor kulturhistorisk betydning. De skal afleveres til Nationalmuseet, mens finderen til gengæld får en dusør. Nogle jordfundne våben, som for årtier siden burde være indleveret som danefæ, har imidlertid været gemt væk i privat eje, og det har ikke været muligt at efterspore finderne. For at redde dem fra salg til udlandet, trådte Kulturværdiudvalget til.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Jordfundne danske oldsager, som under normale omstændigheder ville være underkastet danefæbestemmelserne, er kulturværdier, som skal bevares i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-1

Udgivet den

1993: Georg Brandes’ originalmanuskript til “William Shakespeare”

Originalmanuskript af Georg Brandes til William Shakespeare, 1895-96.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1993 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter loven § 2, stk. 4.

Georg Brandes (1842-1927) overdrog i 1925 dette originalmanuskript til et af sine hovedværker til sin mangeårige sekretær. Det kunne være renskriften, idet der forekommer meget få rettelser i skriftet. Det må formodes, at manuskriptet oprindeligt har været en del af Brandes’ arkiv, som forfatteren donerede til Det Kongelige Bibliotek i 1912 på opfordring af en komite af kulturpersonligheder. Arkivet er i dag selve centret for den Brandesforskning, der foregår på både nationalt og internationalt plan.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et interessant og vigtigt arbejdsmanuskript til et værk, der har været med til at gøre Brandes kendt i udlandet. I den internationale Shakespeareforskning har Brandes’ bidrag status som et hovedværk. I forskningsmæssig sammenhæng er det således væsentligt at bevare værket i landet.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1993.

ID: ACC-1993-2

Udgivet den

1993: C.W. Eckersberg: “Portræt af Bertel Thorvaldsen”

Maleri af C.W. Eckersberg: Portræt af Bertel Thorvaldsen, 1820.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1993 og overdraget til Thorvaldsens Museum.

På dette maleri, udført af professorkollegaen og vennen Eckersberg (1783-1853), er Thorvaldsen 50 år, en mand i sin bedste alder. Det er ellers ikke fordi der mangler portrætter af den berømte billedhugger: Over 100 gange er han blevet skildret, lige fra sin ungdom til kort før sin død. På rejsen i 1841, hvor Thorvaldsen for sidste gang tog til Italien, blev billedhuggeren således portrætteret hele 17 gange på vejen ned gennem Tyskland.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Eckersbergs maleri udmærker sig blandt de mange portrætter af Thorvaldsen ved sin kunstneriske kvalitet og enestående intensitet. Det er tillige et af de få tidlige billeder af billedhuggeren, idet langt de fleste af Thorvaldsen-portrætterne er fra de senere år i hans liv.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1993.

ID: ACC-1993-1

Udgivet den

1992: Rokokospejle med konsoller

To rokokospejle med konsoller, nøddetræsfinerede, ca. 1760.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Nationalmuseet.

Spejlene med konsoller har været en del af interiøret på herregården Sæbygaard i Vendsyssel. De kan evt. være anskaffet i forbindelse med en modernisering af slottet i 1760 efter et arveskifte to år forinden. Man har kendskab til andre sådanne inventarer fra 1700-årene, blandt andet fra Prinsens Palæ (det nuværende Nationalmuseum). Her blev der i 1766 anskaffet flere stykker i forbindelse med en nyindretning, men disse er alle forsvundet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et sammenhørende sæt, der er særdeles velbevaret og af udsøgt håndværksmæssig kvalitet. Man mener, at dette sæt er det eneste af typen, der er bevaret herhjemme.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-5

Udgivet den

1992: Hebraisk haggadah

Hebraisk håndskrift, en illustreret haggadah på pergament, 1772.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Denne haggadah blev reddet fra ødelæggelserne i koncentrationslejren Theresienstadt under Anden Verdenskrig, ved at en dødsdømt polsk jøde betroede bogen til en dansk jødisk fange, før han selv blev sendt til Auschwitz. Danskeren overlevede Holocaust og bragte bogen med til Danmark, hvor den siden har været i familiens eje. En haggadah er en jødisk påskeliturgi, fortællingen om det jødiske folks redning fra Ægypten. Den læses traditionelt af familiefaderen på den aften, som indleder påskehøjtideligheden og er en af de mest populære bøger i den jødiske kultur.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Omstændighederne ved håndskriftets overdragelse til en dansk jøde i Theresienstadt, dets efterfølgende redning og bevarelse i Danmark siden 1945 må siges at udgøre sådanne særlige omstændigheder, der begrunder dets forbliven i Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1992.

ID: ACC-1992-4