Kategori: Bøger & Manuskripter

Opslag fra H.C. Andersens billedbog til Marie Henriques

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til H.C. Andersen samlingen, Odense Bys Museer.

Om bogen

I 1869 forfattede H.C. Andersen en billedbog, som den lille Marie Henriques – datter af Andersens ven, vekselmægler Martin R. Henriques – skulle have til sin treårs fødselsdag. I billedbogen, som Andersen gav Marie, er hun hovedpersonen selv: Hun får en mægtig rejselyst og foretager en verdensrejse sammen med den noget strikse barnepige Sidse.

Billedbogen har formatet 20 x 17 cm. Den er sammenstykket af en række kollegiehæfter, som er syet sammen og forsynet med for- og bagside i pap. Indbindingen er foretaget af H.C. Andersen selv. Med sine 184 sider er billedbogen en af de mest omfangsrige billedbøger, som H.C. Andersen har lavet. Den forener hans digtekunst med hans billedkunst i et illustreret eventyr, der er viet til ét bestemt barn, nemlig rejseeventyrets hovedperson.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at billedbogen må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

• billedbogen af den store danske digter og billedkunstner er et helstøbt, selvstændigt og velbevaret værk og udgør en hidtil ukendt sammenhængende fortælling, som kun findes i dette ene eksemplar
• billedbogen er gennemillustreret med collager og med hele 24 hidtil ukendte papirklip fra H.C. Andersens hånd
• billedbogen vidner om digterens betydelige og rørende arbejdsindsats for at glæde og underholde et lille barn.

Finansiering

Købet af billedbogen er finansieret af en stor donation fra Augustinus Fonden. Også Slots- og Kulturstyrelsen har bidraget til købet.

Deponering

Billedbogen er efter erhvervelsen deponeret i H.C. Andersen samlingen, Odense Bys Museer.  Museet har efterfølgende udstillet billedbogen og valgt at digitalisere bogen med oversættelser til engelsk og kinesisk, så billedbogen kan ses og studeres af et internationalt publikum. Se billedbogen her.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-1

Kulturværdiudvalget modtog i november 2014 en udførselsansøgning fra ejeren af et hebraisk liturgisk håndskrift Birkat Kohanim im Seder Pidyon ha-Ben … Noah ben Meir Segal, Fredericia, Danmark (1802), som ejeren ønskede at sælge på en auktion i New York. Vurderingen af håndskriftets værdi var USD 15.000-20.000, svarende til ca. 90.000-120.000 DKR, og lå dermed under værdigrænsen i kulturværdilovens § 2, stk. 1, nr. 2), som senest var reguleret til 164.000 kr. med virkning fra 1. januar 2015.

Efter EU’s forordning nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder må manuskripter uanset deres værdi kun udføres til lande uden for Fællesskabets toldområde mod forelæggelse af udførselstilladelse, jf. artikel 2 og punkt 9 i bilag 1 til forordningen. Der skulle således efter EU-reglerne foreligge en udførselstilladelse, før manuskriptet måtte udføres.

Håndskriftets vurdering lå som nævnt under lovens værdigrænse, men Kulturværdiudvalget indstillede til Kulturministeren, at lovens dispensationsbestemmelse i henhold til § 2, stk. 4 blev bragt i anvendelse, således at kulturværdilovens bestemmelser ville finde anvendelse. Kulturministeren fulgte Udvalgets indstilling.

Der er tale om et meget sjældent miniaturehåndskrift (9 x 7 cm), som stammer fra en af de første danske jødiske menigheder i Fredericia, som fra slutningen af 1600-tallet, grundet særlige privilegier, udgjorde første stop for mange immigranter (ikke kun jødiske) til Danmark. Håndskriftet er, som noget ganske særligt, skrevet i Danmark for en person i Danmark, og begge er knyttet til et sted med en lang og interessant jødisk historie. Danske håndskrifter fra den jødiske menighed i Fredericia er meget sjældne. Dette håndskrifts proveniens og kulturhistoriske sammenhæng betød, at det ud fra en jødisk- og kulturhistorisk synsvinkel burde forblive i Danmark. Kulturværdiudvalget besluttede derfor at nedlægge forbud mod, at håndskriftet udførtes af Danmark.

Når Kulturværdiudvalget nedlægger udførselsforbud, skal det samtidig fremsætte et købstilbud. Auktionshuset Sotheby’s havde, før Udvalget meddelte, at det var indstillet på at nedlægge forbud mod udførsel af håndskriftet, vurderet håndskriftet til mellem 90.000-120.000 kr. Udvalget tog udgangspunkt i denne vurdering og tilbød at købe håndskriftet for gennemsnittet af de nævnte vurderingssummer, 105.000 kr., et tilbud, som ejeren tog imod. Det Kongelige Bibliotek finansierede denne erhvervelse, og håndskriftet er nu indgået i bibliotekets judaistiske samling.

ID: ACC-2015-1

Stambogen fra August Bournonvilles hustru, den svenskfødte Helene Bournonville (1809-1895), 1843-1890.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2006. Købsprisen blev tilvejebragt af Udvalgets tilbageværende reservationsbevilling samt en meget betydelig støtte fra Bikubenfonden til Det Kongelige Bibliotek, som stambogen efterfølgende overdroges til.

Stambogen indeholder 37 bidrag indført af parrets mange danske og udenlandske kunstnervenner inden for en række af de datidige kunstarter. Stambogen er unik ved udelukkende at indeholde deciderede kunstneriske bidrag i form af originale digte, tegninger, akvareller, teaterscenografier, teaterkostumer og portrætter samt musikalske incipits (korte nodelinjer med typisk begyndelsen af en melodi eller lignende) skabt af en overordentlig bred dansk og international kreds af kunstnere, der alle kom i Bournonville-parrets hjem.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Stambogens kunstneriske bidrag giver, når de ses i sammenhæng, et sjældent indblik i guldalderens kunstneriske bredde og alsidighed, hvad angår såvel genrer som udtryksform. Ligeledes giver stambogen et enestående billede af den store kreds af samtidens førende kunstnere, som samledes omkring dette fremtrædende ægtepar i den danske guldalder. Stambogens bevaringstilstand er meget fornem, og samtlige bidrag fremtræder i ubeskadiget form. Stambogen er et uvurderligt klenodie i dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2006.

ID: ACC-2006-1

Broderet bogbind fra perlestikkeren Gert Osserins værksted, ca. 1633-39.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

Perlestikkerarbejde var højt skattet på den tid, bogen stammer fra. Der var flere værksteder i København, hvoraf det mest berømte var Gert Osserin, Christian 6.s førende perlestikker. På dette værksted i Østergade er bogbindet med stor sandsynlighed fremstillet. Bindet omslutter et samtidigt eksemplar af Christian 6.s bibel. Bogen stammer fra en dansk herregård, hvor den har været i slægtens eje i næsten 300 år.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Bogbindet må betragtes som et hovedværk inden for dansk broderikunst, hvoraf så lidt er bevaret. Broderierne er velbevarede, og bindet er som helhed enestående i dansk sammenhæng.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-6

Originalmanuskript af H.C. Andersen til skuespillet Hyldemoer, 1851.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Manuskriptet af H.C. Andersen (1805-1875) er beskedent at se til – en ganske almindelig stilebog – men skuespillet Hyldemoer er blevet karakteriseret som Andersens smukkeste dramatiske arbejde. Det blev første gang opført på Casinoteatret 1. december 1851 og blev en folkelig succes. I mange år troede man, at manuskriptet var gået tabt, men det dukkede pludselig op på en auktion over teatrets løsøre i 1939. Manuskriptet rummer mange rettelser og tilføjelser, der giver vigtige oplysninger om tilblivelsen af teksten.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Manuskriptet af vores største digter er af så betydelig litteratur- og teaterhistorisk interesse, at det må karakteriseres som et nationalt klenodie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998

ID: ACC-1998-5

Hebraisk håndskrift, en såkaldt Mohel-bog af Uri Feubush, 1756.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

En Mohelbog omhandler ceremonien i forbindelse med omskærelse af jødiske drengebørn på ottendedagen efter deres fødsel. Håndskriftet har tilhørt den jødiske menigheds forskellige mohalim, dvs. de personer der har foretaget omskærelserne. Denne Mohelbog er én af meget få dansk-jødiske håndskrifter med kendt historie. Den dansk-jødiske skriver Uri Feibush (1720-95) tilhørte en gruppe af fortrinsvis centraleuropæiske jødiske kunstnere, der producerede og illuminerede manuskripter i 1700-tallet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Bogen har altid været dansk ejet og er enestående i den forstand, at det er den ene af kun to illuminerede Mohelbøger, man kender til, som er skrevet i Danmark, og som dermed repræsenterer denne side af dansk-jødisk skriftkultur og historie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.

ID: ACC-1997-2

Søren Kierkegaards personlige eksemplar af Forordnet Alterbog for Danmark, 1830.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1996 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Dette eksemplar af Kierkegaards alterbog blev oprindeligt solgt til en svensk samler ved en auktion over forfatterens efterladte bogsamling i 1855. Bogen kom tilbage til Danmark i midten af 1990’erne og var formentlig det sidste håndskrift fra hans hånd, der stadig var i privat eje. Håndskrift, fordi Kierkegaard (1813-55) i alterbogen har indføjet talrige håndskrevne notater og understregninger. Disse noteringer viser, at Kierkegaard fortrinsvis valgte alterbogens tekster og ikke Det Nye Testamente som grundlag for sine opbyggelige taler fra 1843.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er tale om et særdeles værdifuldt materiale til forståelse af tilblivelsen af Kierkegaards opbyggelige taler og af deres bibelske forankring. Alterbogen er en national kulturværdi af stor interesse for dansk forskning og kultur.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1996.

ID: ACC-1996-4

Georg Brandes’ manuskript til bind 6 af Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, 1890.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1996 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

419 håndskrevne sider fylder dette originalmanuskript til Det unge Tyskland, det sjette og sidste bind i kritikeren og litteraturforskeren Brandes’ (1842-1927) skelsættende værk Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur. Grundlaget var en række forelæsninger, som Brandes holdt ved Københavns Universitet i 1883 og 1887, som senere blev omarbejdet til dette bind. Manuskriptet er det eneste komplette manuskript til enkeltbindene i hovedværket, man kender til.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Hovedstrømninger… må betegnes som et af dansk litteraturs absolutte hovedværker. Sammenholdt med optegnelser og forelæsningsmanuskripter har man med dette originalmanuskript en meget vægtig og helt uvurderlig litteraturhistorisk kilde til Brandesforskningen.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1996.

ID: ACC-1996-2

Ludvig Holbergs eksemplar af Jacob Biedermanns bog Utopia, 1691.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1995 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Dette eksemplar af Utopia er muligvis en bog fra Holbergs bibliotek med dennes egne håndskrevne notater, tilføjelser og understregninger. Det er kendt, at Holberg (1684-1754) benyttede Biedermanns bog som inspirationskilde til flere af sine komedier, bl.a. Jeppe på Bjerget. Ud fra markeringer i bogen antager nogle forskere, at Holberg har brugt denne udgave i latinundervisning af en elev, idet han i sine yngre år ernærede sig som lærer. Der har dog blandt fagfolk været en omfattende debat om hvorvidt det virkelig er Holbergs skrift.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Det er af kulturel betydning at bevare eksemplarer af værker, der har eller kan have tilhørt Holberg, og som muligvis har været et led i hans arbejde og skabervirksomhed, idet størsteparten af Holbergs bogsamling gik til ved Sorø Akademis brand i 1813.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1995.

ID: ACC-1995-2

Søren Kierkegaards eksemplar af Det Nye Testamente på græsk, udgivet af G.C. Knapp, Halle, 1829 (4. udg.).

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1994 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Testamentet blev i lighed med Søren Kierkegaards (1813-55) øvrige bogsamling solgt på auktion i 1855 efter forfatterens død, og det har i mange år befundet sig i udenlandske samlinger før det atter kom til Danmark i 1994. Denne udgave er, foruden hans signatur på flyvebladet, forsynet med hundredevis af henvisninger, understregninger og håndskrevne notater. Notaterne vidner om et intensivt studium af Det Nye Testamente. Kierkegaard var stærkt optaget af begrebet Det Nye Testamentes kristendom.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Dette eksemplar af Det Nye Testamente på græsk udgør en primær kilde for forskningen til en dybere forståelse af Kierkegaards bibelske studier, idet ingen af noterne tidligere har været offentliggjorte eller tilgængelige.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1994.

ID: ACC-1994-3