Kategori: Malerier

Albert Küchler (1803-1886) var dansk guldaldermaler og var elev hos C. W. Eckersberg. Küchler var blandt andet del af den danske kunstnerkoloni i Rom fra 1830erne og frem. Küchler er bedst kendt for sine portrætmalerier. Portrættegning af H. C. Andersen (1805-1875) er udført d. 31. januar 1834. Tegningen måler 11 x 8 cm og er udført i blyant og sølvstift (foto: Museum Odense)

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2024 og overdraget til H. C. Andersen-Samlingen, Museum Odense.

Om tegningen

Portrættegningen af H. C. Andersen er det tidligste portræt af forfatteren som er bevaret. I 1833 rejste H. C. Andersen til Rom, og det var under dette ophold, at Albert Küchler portrætterede den unge forfatter. Foruden tegningen udførte Küchler året efter et maleri af Andersen, som i dag hænger på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Modsat maleriet, hvor Andersen kigger direkte ud på beskueren med et fast blik, viser tegningen en ung Andersen i profil med et let drømmende udseende.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at tegningen må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi: 

• Ophaver til tegningen er kunstmaleren Albert Küchler, som tog imod H.C. Andersen, da denne kom til Rom i 1833. H.C. Andersen og Albert Küchler forblev venner livet igennem. Maleren portrætterede H.C. Andersen to gange i januar 1834. Küchler udførte i 1834 tillige i olie det portræt, der i dag befinder sig på det Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

• Albert Küchlers smukt udførte portrættegning af H.C. Andersen findes kun i dette ene eksemplar.

• Tegningen er udført den 31. januar 1834 med blyant og sølvstift på papir i målet 11 x 8 cm og er signeret af Albert Küchler. Den er fra kunstneren tilgået Den Skandinaviske Forening i Rom, hvorfra den med foreningens øvrige venskabsportrætter i 2024 blev udskilt fra samlingerne og udbudt til salg.

• Tegningen viser en ung H.C. Andersen på sin rejse til Rom i 1833 og er dermed den ældste kendte portrættegning af H.C. Andersen, der er bevaret.

Finansiering

Købet af maleriet af gjort muligt via donation fra Ny Carlsbergfondet og H. C. Andersens Fond.

Deponering

Tegningen er efter erhvervelsen overdraget til H. C. Andersen-Samlingen, Museum Odense

ID: ACC-2024-1

 

Camille Pissarro (1830-1903) blev født i Dansk Vestindien og var dansk statsborger hele sit liv, men det var for sit kunstneriske virke i Frankrig, han blev verdensberømt og siden udråbt til ”impressionismens fader”. (Ordrupgaard)

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2018 og overdraget til Ordrupgaard.

Om maleriet

Maleriet er ganske unikt i dansk kunsthistorie: Et dansk guldalderportræt af en afrikansk dreng, malet af en af de største, franske impressionister, hvilket er en helt usædvanlig cocktail. Danske kunstmuseer har mange guldalderportrætter, men de skildrer mestendels det hvide borgerskab. Der findes ikke tilsvarende i dansk kunsthistorie, og i hele Pissarros ganske omfattende, tidlige værk er portrættet en stor sjældenhed.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at maleriet må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

• Dette hidtil ukendte værk er en sjældenhed malet af en kunstner, som blev født på Skt. Thomas i det daværende Dansk Vestindien og forblev dansk statsborger hele livet. Senere i livet blev han verdenskendt som en af de førende og banebrydende kunstnere i gruppen af franske impressionister.
• Maleren var i sine unge år under oplæring i den kunstneriske udtryksform, som konstituerer det danske guldaldermaleri, og maleriet, som sætter en vestindisk sort dreng i centrum, er et unikt vidnesbyrd om den tidlige fase i malerens kunstneriske udvikling
• Maleriet giver et sjældent kulturhistorisk bidrag til Danmarks historie som kolonimagt.

Finansiering

Købet af maleriet af gjort muligt via donationer fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Ny Carlsbergfondet samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Deponering

Maleriet er efter erhvervelsen overdraget til kunstmuseet Ordrupgaard.

 

ID: ACC-2018-2

Benjamin Wolffs samling af Hindostanske Antiqwiteter

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til Nationalmuseet.

Om tegningerne

Benjamin Wolff (1790-1866) var en dansk godsejer og kunstsamler. Samlingen består af såvel Wolffs egne som andre af hans samtidiges omhyggeligt tegnede kopier af klassiske indiske templer, skulpturer mv. med detaljer, opmålinger osv.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Fra et dansk kulturværdimæssigt synspunkt er det overordnede argument for at beholde disse værker, at Wolff er et sjældent eksempel på en dansk amatørorientalist, forstået i den oprindelige betydning af ordet “orientalist”, før Edward Saids kolonialismekritiske, standardsættende værk Orientalism fra 1978.

Det er derfor vigtigt at bevare dokumentation for den omhyggelighed og oprigtige interesse i ikke-europæiske civilisationer, som orientalismen også var udtryk for, her i form af Wolff, med et sjældent dansk islæt.

Finansiering

Købet af er finansieret af generøse donationer fra Nationalmuseets Fond til Videnskabelige Undersøgelser og Erhvervelser.

Deponering

Både denne og årets anden erhvervelse fra Benjamin Wolffs samling er deponeret i Nationalmuseet.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-3

Benjamin Wolffs samling af akvareller af indisk kunstner, tidlig 19. århundrede, Felicity Hall. The Seat of Capt. George Cruttenden, 14. juli 1800

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til Nationalmuseet.

Om samlingen

Benjamin Wolff (1790-1866) var en dansk godsejer og kunstsamler. Akvarellerne er et sjældent eksempel på billeddokumentation af hverdagen i kolonierne i 1800-tallet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Argumentet for at bevare akvarellerne af den unge Sarah Cruttenden (senere gift Wolff) er, at de viser et sjældent tværkulturelt samvær mellem europæiske børn og deres indiske tjenestefolk. Kolonialismen er en central del af Danmarks og Europas historie, men hverdagen i kolonierne er sjældent blevet dokumenteret i billedform som her. Desuden dokumenterer billederne det tidlige 1800-tals mode: højtaljet kjole i de tynde indiske bomuldsstoffer, som var en af de væsentligste årsager til, at europæerne indledte deres handelstogter til Indien. Dette maleri vil kunne fortælle meget kolonihistorie i en udstilling og anden formidling.

Den særlige danske forbindelse består i, at Sarah senere blev gift med Benjamin Wolffs bror og flyttede til København, hvor hun blev malet af Eckersberg.

Finansiering

Købet af er finansieret af generøse donationer fra Nationalmuseets Fond til Videnskabelige Undersøgelser og Erhvervelser.

Deponering

Både denne og årets anden erhvervelse fra Benjamin Wolffs samling er deponeret i Nationalmuseet.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-3

Wilhelm Marstrand: “Portræt af Otto Marstrands to døtre og deres vestindiske barnepige, Justina, i Frederiksberg Have”, 1857. (SMK, Public Domain)

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2017 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Om maleriet

Maleriet er et sjældent eksempel på en samtidig dokumentation og fortolkning af tilstedeværelsen af afro-caribiere i København i slutningen af 1800-tallet. Portrættet viser barnepigen Justina sammen med malerens niecer, Emily og Annie Martrand, med et parti af Frederiksberg Have som baggrund.

En lang række karakteristika ved fremstillingen gør værket interessant, bl.a. er det barnepigen Justina, og ikke familien Marstrands børn, der danner centrum i skildringen, og maleriet er tillige fyldt med symbolske referencer til den allerede i 1850’erne igangsatte diskussion om de Vestindiske Øers fremtid – herunder deres fortsatte tilknytning til Danmark.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen

Kulturværdiudvalget vurderede samlet set, at maleriet må anses for umistelig dansk kulturarv, fordi

• dette værk af den store danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand har en meget høj kunstnerisk kvalitet
• malerens valg af motiv, som sætter en vestindisk barnepige i centrum, er yderst sjældent, og
• maleriet giver et sjældent kulturhistorisk bidrag til Danmarks historie som kolonimagt.

Finansiering

Købet af maleriet er finansieret af generøse donationer fra Knud Højgaards Fond og Hermod Lannungs Museumsfond. Også Slots- og Kulturstyrelsen har bidraget til købet.

Deponering

Udvalget besluttede, at maleriet efter erhvervelse skal indgå i samlingen på Statens Museum for Kunst. Museet har udstillet maleriet i samlingen af dansk kunst fra 1800-tallet. Læs mere om maleriet her.

Tillige beskrevet i Kulturværdiudvalgets årsberetning for 2017.

ID: ACC-2017-2

Portrætmaleri af storkøbmanden Constantin Brun, udført i Hamburg af den franske maler Jean-Laurent Mosnier (1743-1808), 1800.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2005. Købsprisen blev tilvejebragt af fondsmidler og efterfølgende blev maleriet overdraget til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Jean-Laurent Mosnier var oprindelig miniaturemaler, men specialiserede sig senere i portrætter, som han fik stor anerkendelse for. Han er repræsenteret på museer i bl.a. Frankrig, Tyskland og England. Constantin Brun var en fremtrædende handelsmand – i 1798 handelskyndig direktør med bopæl i palæet i Bredgade (det senere Moltkeske Palæ) og på landstedet Sophienholm ved Bagsværd Sø. Portrættet sætter den danske historie og identitetshistorie i den florissante handelsperiode op til Napoleonskrigene i et klarere perspektiv, samtidig med at det kaster nyt lys over den tidlige guldalderkunsts umiddelbart tilgængelige forbilleder.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Portrættet er både som type og i kunstnerisk kvalitet enestående i national sammenhæng, idet maleriet fremstår som et enestående eksempel på den florissante handelsperiodes storborgerlige selvopfattelse, og idet den portrætterede er en central person i dansk handels- og kulturhistorie, og derfor er af stor kulturhistorisk værdi.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2005.

ID: ACC-2005-1

Maleri af C.A. Jensen: Portræt af H.C. Ørsted, 1832-34.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Fysikeren Hans Christian Ørsted er her portrætteret i en alder af 55, godt 12 år efter han gjorde sin store epokegørende opdagelse, at den elektriske strøm kan dreje en magnetnål, der er anbragt over eller under strømmen. Billedet er, trods dets offentlige karakter, samtidig en indlevende personskildring. Det er det første billede af to, C.A. Jensen (1792-1870) malede af Ørsted, og blandt adskillige portrætter af denne er det også det, der har nået størst udbredelse i form af stikgengivelser.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Billedet er et fremragende kunstværk og viser kunstneren fra hans bedste side. Blandt flere portrætter af Ørsted skiller C.A. Jensens billede sig ud og indtager en fremtrædende plads. Det er et væsentligt bidrag til dansk kultur i det 19. århundrede.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-3

Tegning af C.W. Eckersberg: Panorama tegnet fra Kronprindsens Bastion paa Kronborg Vold hele Horizontcirklen rundt, 1824.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1999 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Tegningen er et forstudie til et stort panoramabillede bestilt hos Eckersberg (1783-1853) af kgl. mekanikus og instrumentbygger J. Marstrand, i dag bedre kendt som maleren Wilhelm Marstrands far. Man mener, at selve maleriet blev destrueret efter at have været udstillet i en periode fra 1825 i Marstrands gård i Silkegade i København. I mange år har tabet været beklaget. Med denne tegning, der pludselig dukkede op på en auktion i 1999, har man nu mulighed for at danne sig et nogenlunde indtryk af det forsvundne maleri.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er en stor sjældenhed og har grundet omstændighederne omkring det tabte originale maleri stor kulturhistorisk værdi.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.

ID: ACC-1999-1

Maleri af Vilhelm Hammershøi: Træstammer. Arresødal, Frederiksværk, 1904.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

På en sommerrejse rundt på Sjælland i 1904 nåede Hammershøi (1864-1916) til Arresødal, hvor han fandt flere motiver i de nærliggende bøgeskove. Den danske bøgeskov blev i nationalromantikkens malerkunst symbol for dansk natur, en velordnet og kultiveret natur. I Hammershøis skovbilleder er himlen dog sjældent blå. Oftest er det en diset eller tåget baggrund han har malet. Men på billedet her, der hører til en gruppe af skovbilleder hvor han har åbnet skoven, ses træerne dog i silhuet mod himlens lysende baggrund.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Hammershøis produktion af landskabsbilleder er meget begrænset og blandt gruppen af lukkede skovbilleder indtager dette den mest suveræne plads.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-8

Tegning af C.W. Eckersberg: Et møde ved parkens mur. Dagslys, 1838-40.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1998 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Tegningen er et af forarbejderne til Eckersbergs (1783-1853) berømte og ambitiøse plancheværk om linearperspektivet fra 1841. Af Eckersbergs dagbøger fremgår det, at ideen til dette værk allerede opstod i 1837. Det følgende år blev hans teorier afprøvet på Kunstakademiets elever i form af praktisk undervisning – for stadig færre deltagere, hvilket dog ikke tog modet fra Eckersberg. Hans bestræbelser endte med udgivelsen af en række smukke pædagogiske og fantasifulde raderinger, 11 blade i folio med tekst.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er et usædvanligt smukt og velbevaret eksempel på Eckersbergs tegnekunst og viser, tilsammen med en pendant i offentligt eje, et par mellemstadier af et stort kunstværks tilblivelse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1998.

ID: ACC-1998-7