2007: Collin-samlingen af H.C. Andersen-fotografier

Collin

Samling af 20 originale fotografier, som skildrer Hans Christian Andersen i forskellige situationer, 1862-1870.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2007. Købsprisen blev tilvejebragt af Odense Bys Museer, som Kulturværdiudvalget efterfølgende overdrog fotografisamlingen til.

Fotografierne har forskellig størrelse, men de fleste er ca. 8,5 x 5 cm. Samlingen indeholder tre fotografier af Edward Collin, to af H.C. Andersen sammen med Edward Collins søn Jonas Collin, et af Georg Brandes og et af Fr. Hegel. Endvidere indeholder samlingen fire sjældne signerede portrætfotografier, heriblandt ét optaget i Bordeaux af den fremragende, franske fotograf Barberon (med kommentar af Jonas Collin), og derudover indeholder samlingen fem originale fotografier af Henrik Tilemann optaget på herregården Frijsenborg i 1860’erne. Portrætfotografierne er usædvanligt velbevarede. I samlingen er tillige vedlagt et menukort til H.C. Andersens 70-års fødselsdag. Samlingen er en del af Collin-samlingen, hvis øvrige dele befinder sig på henholdsvis Odense Bys Museer og Det Kongelige Bibliotek og gennem 100 år har været betragtet som værende af uvurderlig betydning for dansk kultur og forskning. Disse fotografier er dels et enestående supplerende indhold til resten af Collin-samlingen, dels er fotografierne i sig selv af overordentlig stor betydning ud fra en fotohistorisk synsvinkel.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Samlingen rummer sådanne beskyttelsesværdige kulturværdier, at en udførsel ville medføre en væsentlig forringelse af den nationale kulturarv.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2007

ID: ACC-2007-1

2005: H.C. Andersens breve til familien Melchior

HCA-breve

Otte breve fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior, dateret 9. maj til 18. august 1868, i alt 30 sider.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2005. Købet blev finansieret med fondsmidler. Efterfølgende overdrog Udvalget brevsamlingen til Odense Bys Museer.

Brevene til Dorothea Melchior er betydningsfulde og væsentlige for forståelsen af digterens liv og værk i den sidste periode af hans virke. Brevene beskriver de miljøer, som H.C. Andersen færdedes i, små anekdoter og personlige beretninger om hans litterære virksomhed. Endvidere afspejler brevene H.C. Andersens særlige relation til familien Melchior, som var præget af respekt, kærlighed og ukompliceret venskab, ligesom det har betydning, at det var fru Dorothea Melchior, som plejede digteren på dødslejet og skrev det sidste notat i digterens dagbog om hans sidste suk.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Brevene indgår i en af de væsentligste og mest omfangsrige korrespondancer, som er bevaret fra H.C. Andersens sidste leveår. Den samlede korrespondance mellem H.C. Andersen og familien Melchior strækker sig fra det indledende bekendtskab i 1859 til digterens død i 1875, hvoraf disse otte breve er skrevet på udlandsrejse nr. 26, som fandt sted i 1868. Brevene er et uvurderlig klenodie i dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2005.

ID: ACC-2005-2

2000: Vagn Holmboes manuskripter

Manuskriptsamling af komponisten Vagn Holmboe.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Som komponist og som lærer og inspirator for talrige danske komponister hører Holmboe til de to-tre betydeligste danske komponister i anden halvdel af 1900-tallet. I boet efter komponisten befandt der sig en samling på ca. 175 manuskripter. Blandt disse er en række af Holmboes største og vigtigste værker helt tilbage til 1929, bl.a. nogle symfonier og kammermusikværker, der fremstår som hovedværker i 1900-tallets danske musikhistorie.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Holmboes betydning for dansk musikhistorie er indiskutabel. Det er vigtigt at bevare hans værker for såvel studiet af dansk kultur- og musikhistorie i forrige århundrede, som for opførelsen af komponistens musik i nutid og fremtid.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-4

1997: Nodesamling fra Aalholm slot

Nodesamling fra Aalholm Slot, ca. 225 musikværker, trykte såvel som håndskrevne, alle fra 1700-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1997 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Nodesamlingen, der indtil 1991 var ukendt, blev fundet af en dansk musikforsker i godsarkivet på Aalholm slot på Lolland. Samlingen stammer fra grev Otto Ludvig Raben (1730-91), der selv var en passioneret fløjtespiller og ivrig deltager i det københavnske musikliv. Samlingen, der bl.a. indeholder mange violinkoncerter, fløjtekoncerter og strygekvartetter, afspejler, at man i det lollandske grevskab har været godt ajour med den aktuelle musik i Europa.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Fundet er enestående i nyere dansk musikhistorie, idet dansk musik ellers er fattig på ældre nodekilder. Værdien ligger ikke mindst i helheden som samling betragtet og er af betydelig videnskabelig og kulturhistorisk interesse.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1997.

ID: ACC-1997-1

1996: Wilhelm Hansens Arkiv

Samling af nodemanuskripter og korrespondance m.m. ejet af musikforlæggerfamilien Wilhelm Hansen.

Erhvervet med særlig stats- og fondsstøtte af Kulturværdiudvalget i 1996 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek.

Arkivet, der fylder ca. 130 flyttekasser, indeholder 1.237 nodemanuskripter og ca. 1,5 mio. breve og skrivelser m.m. Det falder i tre dele: Manuskriptarkivet, Korrespondancearkivet og Forretningsarkivet. Blandt originalmanuskripterne finder man arbejder af bl.a. Gade, Heise, Hartmann og Carl Nielsen, men også andre berømte nordiske komponister som Grieg, Alfvén og Sibelius er repræsenteret. Familien Wilhelm Hansen var indtil 1988 ejer af musikforlaget Wilhelm Hansen. Musikforlaget grundlagdes i København i 1853 af Jens Wilhelm Hansen (1821-1904), og ejet igennem fire generationer af samme familie har det gennem næsten 150 år været det centrale musikforlag i Danmark og Norden.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Arkivet er den største sag, der har været forelagt Udvalget, og er en i alle henseender enestående sag i dansk musik- og kulturhistorie. Inden for området findes der ikke et privatarkiv af tilsvarende størrelse og betydning for dansk musikliv og musikvidenskab. Arkivet må betragtes som en principielt udelelig helhed.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1996.

ID: ACC-1996-5

1996: Den Raben-Levetzauske Naturaliesamling fra Aalholm slot

Kabinet med dele af den Raben-Levetzauske konkylie-, mineral- og naturaliesamling fra Aalholm Slot, 1700- og 1800-tallet.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1996 og overdraget til Nationalmuseet.

Skabet med dele af den store samling er det ene af to næsten identiske skabe med indhold, som Udvalget erhvervede. Samlingen på flere tusinde stykker natur- og oldsager er formentlig grundlagt i slutningen af 1700-tallet af grev Frederik Christian Raben (1769-1838), der var en af periodens førende naturvidenskabelige samlere. Sandsynligvis rummer den dog en ældre kerne, der stammer fra farfaderen, Frederik Raben (1693-1773). Samlingen er et vidnesbyrd om danske godsejeres store interesse for naturvidenskaberne i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Den oprindelige samhørighed mellem indhold og de nyklassicistiske skabe udgør en yderst sjældent bevaret helhed af stor kulturhistorisk værdi. Naturaliesamlingen har endvidere i ca. 250 år befundet sig i samme slægts eje.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1996.

ID: ACC-1996-3