2008: Aalholm-samlingen, resterende dele

Aalholm-samlingen, resterende dele, 16-1700-tallet.

Kulturværdiudvalget modtog i 2008 en ansøgning om tilladelse til udførsel af til dels genfundne genstande fra arkivet og musiksamlingen på Ålholm Gods, der i 1996 og 1997 erhvervedes af hhv. Statens Arkiver og Kulturværdiudvalget. Det drejede sig om ni visehåndskrifter fra det 17. århundrede, to sene 1700-tals afskrifter af værker af Antonio Vivaldi og Johan Adolph Hasse samt grev Otto Ludvig Rabens dagbøger. Genstandene er omfattet af kulturværdiloven. Udvalget har tidligere nedlagt udførselsforbud i sagen.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2008.

ID: BOX-2008-1

2007: Collin-samlingen af H.C. Andersen-fotografier

Collin

Samling af 20 originale fotografier, som skildrer Hans Christian Andersen i forskellige situationer, 1862-1870.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2007. Købsprisen blev tilvejebragt af Odense Bys Museer, som Kulturværdiudvalget efterfølgende overdrog fotografisamlingen til.

Fotografierne har forskellig størrelse, men de fleste er ca. 8,5 x 5 cm. Samlingen indeholder tre fotografier af Edward Collin, to af H.C. Andersen sammen med Edward Collins søn Jonas Collin, et af Georg Brandes og et af Fr. Hegel. Endvidere indeholder samlingen fire sjældne signerede portrætfotografier, heriblandt ét optaget i Bordeaux af den fremragende, franske fotograf Barberon (med kommentar af Jonas Collin), og derudover indeholder samlingen fem originale fotografier af Henrik Tilemann optaget på herregården Frijsenborg i 1860’erne. Portrætfotografierne er usædvanligt velbevarede. I samlingen er tillige vedlagt et menukort til H.C. Andersens 70-års fødselsdag. Samlingen er en del af Collin-samlingen, hvis øvrige dele befinder sig på henholdsvis Odense Bys Museer og Det Kongelige Bibliotek og gennem 100 år har været betragtet som værende af uvurderlig betydning for dansk kultur og forskning. Disse fotografier er dels et enestående supplerende indhold til resten af Collin-samlingen, dels er fotografierne i sig selv af overordentlig stor betydning ud fra en fotohistorisk synsvinkel.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Samlingen rummer sådanne beskyttelsesværdige kulturværdier, at en udførsel ville medføre en væsentlig forringelse af den nationale kulturarv.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2007

ID: ACC-2007-1

2006: Helene Bournonvilles stambog

Bournonville

Stambogen fra August Bournonvilles hustru, den svenskfødte Helene Bournonville (1809-1895), 1843-1890.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2006. Købsprisen blev tilvejebragt af Udvalgets tilbageværende reservationsbevilling samt en meget betydelig støtte fra Bikubenfonden til Det Kongelige Bibliotek, som stambogen efterfølgende overdroges til.

Stambogen indeholder 37 bidrag indført af parrets mange danske og udenlandske kunstnervenner inden for en række af de datidige kunstarter. Stambogen er unik ved udelukkende at indeholde deciderede kunstneriske bidrag i form af originale digte, tegninger, akvareller, teaterscenografier, teaterkostumer og portrætter samt musikalske incipits (korte nodelinjer med typisk begyndelsen af en melodi eller lignende) skabt af en overordentlig bred dansk og international kreds af kunstnere, der alle kom i Bournonville-parrets hjem.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Stambogens kunstneriske bidrag giver, når de ses i sammenhæng, et sjældent indblik i guldalderens kunstneriske bredde og alsidighed, hvad angår såvel genrer som udtryksform. Ligeledes giver stambogen et enestående billede af den store kreds af samtidens førende kunstnere, som samledes omkring dette fremtrædende ægtepar i den danske guldalder. Stambogens bevaringstilstand er meget fornem, og samtlige bidrag fremtræder i ubeskadiget form. Stambogen er et uvurderligt klenodie i dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2006.

ID: ACC-2006-1

2005: Samling af oldsager fra Broholm Gods

Samling af oldsager fra Broholm Gods (den såkaldte Broholmsamling), 1800-tallets anden halvdel.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2005. Købet blev finansieret med midler fra Udvalgets kassebeholdning. Efterfølgende overdrog Udvalget oldsagerne til Nationalmuseet.

Broholmsamlingen blev skabt af en af dansk arkæologis pionerer, kammerherre N.F.B. Sehested (1813-1882) til Broholm. Genstandene stammer fra udgravninger fra egnen omkring Broholm Gods og gården Addithus ved Vejle, hvor kammerherre Sehested forestod en af verdens første detaljerede lokalundersøgelser, herunder eksperimental-arkæologiske forsøg. En stor del af Broholm-samlingen blev publiceret i en samtidig udgivelse.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Genstandene dokumenterer en arkæologisk virksomhed, der har stor forskningsmæssig betydning, fordi samlingen fra Broholm i flere henseender er enestående i arkæologisk sammenhæng og for dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2005.

ID: ACC-2005-3

2005: H.C. Andersens breve til familien Melchior

HCA-breve

Otte breve fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior, dateret 9. maj til 18. august 1868, i alt 30 sider.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2005. Købet blev finansieret med fondsmidler. Efterfølgende overdrog Udvalget brevsamlingen til Odense Bys Museer.

Brevene til Dorothea Melchior er betydningsfulde og væsentlige for forståelsen af digterens liv og værk i den sidste periode af hans virke. Brevene beskriver de miljøer, som H.C. Andersen færdedes i, små anekdoter og personlige beretninger om hans litterære virksomhed. Endvidere afspejler brevene H.C. Andersens særlige relation til familien Melchior, som var præget af respekt, kærlighed og ukompliceret venskab, ligesom det har betydning, at det var fru Dorothea Melchior, som plejede digteren på dødslejet og skrev det sidste notat i digterens dagbog om hans sidste suk.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Brevene indgår i en af de væsentligste og mest omfangsrige korrespondancer, som er bevaret fra H.C. Andersens sidste leveår. Den samlede korrespondance mellem H.C. Andersen og familien Melchior strækker sig fra det indledende bekendtskab i 1859 til digterens død i 1875, hvoraf disse otte breve er skrevet på udlandsrejse nr. 26, som fandt sted i 1868. Brevene er et uvurderlig klenodie i dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2005.

ID: ACC-2005-2

2005: Jean-Laurent Mosnier: “Portræt af Constantin Brun”

Mosnier

Portrætmaleri af storkøbmanden Constantin Brun, udført i Hamburg af den franske maler Jean-Laurent Mosnier (1743-1808), 1800.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2005. Købsprisen blev tilvejebragt af fondsmidler og efterfølgende blev maleriet overdraget til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Jean-Laurent Mosnier var oprindelig miniaturemaler, men specialiserede sig senere i portrætter, som han fik stor anerkendelse for. Han er repræsenteret på museer i bl.a. Frankrig, Tyskland og England. Constantin Brun var en fremtrædende handelsmand – i 1798 handelskyndig direktør med bopæl i palæet i Bredgade (det senere Moltkeske Palæ) og på landstedet Sophienholm ved Bagsværd Sø. Portrættet sætter den danske historie og identitetshistorie i den florissante handelsperiode op til Napoleonskrigene i et klarere perspektiv, samtidig med at det kaster nyt lys over den tidlige guldalderkunsts umiddelbart tilgængelige forbilleder.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Portrættet er både som type og i kunstnerisk kvalitet enestående i national sammenhæng, idet maleriet fremstår som et enestående eksempel på den florissante handelsperiodes storborgerlige selvopfattelse, og idet den portrætterede er en central person i dansk handels- og kulturhistorie, og derfor er af stor kulturhistorisk værdi.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2005.

ID: ACC-2005-1

2002: To barokrelieffer af Magnus Berg

To barokrelieffer udført af den dansk-norske billedskærer Magnus Berg (1666-1739), ukendt år.

Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud i 2002. Købet blev finansieret med fondsmidler. Efterfølgende overdrog Udvalget reliefferne til Rosenborg.

Reliefferne, der er udskåret i elfenben og med rammer af sort og forgyldt træ, forestiller apostlene Andreas og Matthias. Reliefferne lader sig føre tilbage til dødsboauktionen efter Magnus Berg i 1739. Magnus Berg var den eneste internationalt kendte elfenbensskærer og solgte bl.a. arbejder til den tysk-romerske kejser og landgreven af Hessen. Bergs ry skyldtes hans evne til med mejsel at bearbejde elfenben, som var elefantens hårde stødtand, til smidig og modellerbar voks. De to relieffer er fine eksempler på Bergs særtræk: den diagonale komposition og spillet på kontrasterne, dels mellem de plastisk skårne og bevægede skikkelser mod tynde baggrunde af næsten grafisk virkning, dels mellem klædedragternes levende folder og baggrundenes ro af stiliseret draperi og løv. Ypperlige er ligeledes de to gammelmands-hoveder, der har paralleller på Bergs relieffer af eremitter.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Reliefferne er samhørende med fire andre apostelrelieffer – Johannes, Judas, Paulus og Peter – der alle er bevaret på Rosenborg. Reliefferne er et uvurderligt klenodie i dansk kulturhistorie.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2002.

ID: ACC-2002-2

2001: Amati-violin

Amati-violin, 1627.

I maj måned modtog Kulturværdiudvalget fra Sotheby’s på ejerens vegne en ansøgning om udførselstilladelse af en Amati violin fra 1627. Ejeren ønskede violinen udført med henblik på salg af violinen på Sotheby’s auktioner i England. Violinen er blandt de tidligste – om ikke det tidligste – instrument af de store italienske violinbyggere fra Cremona (Amati, Stradivarius, Guerneri), som kan dokumenteres i dansk eje. Violinens proveniens i dansk eje er meget veldokumenteret og strækker sig tilbage til 1820 hvor violinisten Rudolph Bay (1791 – 1856) formentlig købte violinen under dennes rejse til Italien i 1819-1820. Rodolph Bay opholdt sig i 1819-1821 i Italien for at studerer musik. Violinen omtales i hans dagbogsoptegnelser den 4. august 1820, hvor han befinder sig i Genua. Rudolph Bay var i sin egenskab af kantor ved Holmens kirke fra 1831 en populær musiker i de musikalske saloner i København i 1830’erne og i mindre omfang som komponist – ikke mindst af romancer og sange i tidlig romantisk stil – har bidraget til dansk musikhistorie. I efteråret 1842 blev violinen repareret i München hos en kendt, tysk Kgl. hofinstrumentmager ved navn Engleder, som ifølge det oplyste tilførte violinens dække en øget hvælving.

I 1942 erhvervede violinvirtuosen Emil Telmanyi (1892-1988) violinen, og violinen bliver i dennes eje frem til hans død. Emil Telmanyi har haft en væsentlig betydning for formidlingen af såvel Carl Nielsens kammermusikalske værker, som hans violinkoncert inden for Danmarks grænser, og i det internationale musikmiljø, dels gennem sin omfattende koncertvirksomhed, dels gennem sine utallige grammofonindspilninger, og endelig som privat underviser og lærer ved Det jyske Musikkonservatorium. Den 2. august 2001 meddelte Kulturværdiudvalget Sotheby’s og ejeren, at Udvalget ikke kunne give udførselstilladelse for Amati violinen. Udvalget havde ved beslutningen lagt vægt på, at der var tale om en tidlig Amati violin, som kunne dokumenteres i dansk eje tilbage til 1819-20. Violinen havde tilhørt violinisten Rudolph Bay, som omtalte den i sine erindringer, og violinisten Emil Telmanyi, som havde formidlet meget af Carl Nielsens musik på violinen. Violinen har således tilhørt to danske violinister, der har haft en stor betydning i dansk musikliv. Udvalget vurderede på denne baggrund, at violinen udgør en vigtig del af den danske kulturarv, og kunne derfor ikke give udførselstilladelse for violinen. Udvalget fremsatte samtidig et overtagelsestilbud for violinen. Ejeren meddelte Udvalget, at man ikke ønskede at tage imod dette tilbud. Ejeren blev herefter oplyst om, at udførselsforbuddet betød, at violinen ikke må forlade Danmark.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2001.

ID: BOX-2001-1

2000: Vagn Holmboes manuskripter

Manuskriptsamling af komponisten Vagn Holmboe.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Det Kongelige Bibliotek. Ministertilladelse efter lovens § 2, stk. 4.

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Som komponist og som lærer og inspirator for talrige danske komponister hører Holmboe til de to-tre betydeligste danske komponister i anden halvdel af 1900-tallet. I boet efter komponisten befandt der sig en samling på ca. 175 manuskripter. Blandt disse er en række af Holmboes største og vigtigste værker helt tilbage til 1929, bl.a. nogle symfonier og kammermusikværker, der fremstår som hovedværker i 1900-tallets danske musikhistorie.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Holmboes betydning for dansk musikhistorie er indiskutabel. Det er vigtigt at bevare hans værker for såvel studiet af dansk kultur- og musikhistorie i forrige århundrede, som for opførelsen af komponistens musik i nutid og fremtid.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-4

2000: C.A. Jensen: “Portræt af H.C. Ørsted”

Maleri af C.A. Jensen: Portræt af H.C. Ørsted, 1832-34.

Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 2000 og overdraget til Statens Museum for Kunst.

Fysikeren Hans Christian Ørsted er her portrætteret i en alder af 55, godt 12 år efter han gjorde sin store epokegørende opdagelse, at den elektriske strøm kan dreje en magnetnål, der er anbragt over eller under strømmen. Billedet er, trods dets offentlige karakter, samtidig en indlevende personskildring. Det er det første billede af to, C.A. Jensen (1792-1870) malede af Ørsted, og blandt adskillige portrætter af denne er det også det, der har nået størst udbredelse i form af stikgengivelser.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Billedet er et fremragende kunstværk og viser kunstneren fra hans bedste side. Blandt flere portrætter af Ørsted skiller C.A. Jensens billede sig ud og indtager en fremtrædende plads. Det er et væsentligt bidrag til dansk kultur i det 19. århundrede.

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 2000.

ID: ACC-2000-3